Romerrigets historie forløb over 1000 år eller mere. Den begyndte for alvor med oprettelsen af den romerske republik i 509 f.Kr., og traditionelt siger man, at den sluttede med Det vestromerske riges undergang i 476 e.Kr. Den østlige del af riget bestod dog helt til 1453, men uden byen Rom.
Her kan du læse et uddrag af afsnittet om Romerrigets militære succes:
Hvordan kunne Rom, der startede ud som en lille bystat i Italien, ende som Middelhavsverdenens suveræne stormagt i antikken? Hvad skyldes den enorme succes på republikkens tid? Historikere har forskellige bud, og der er formentlig tale om mange samvirkende årsager.
For det første kan vi fremhæve soldaterne og deres egenskaber. De fleste var romerske bønder, og de kæmpede derfor meget konkret for deres families overlevelse og velstand. Det gjorde dem motiverede, modige og loyale over for officererne. Hæren var berømt for soldaternes jerndisciplin, som blev opretholdt vha. meget hårde straffe for at svigte eller gå imod en ordre.
For det andet var romerne ofte i overtal. De kunne godt være i undertal i enkelte slag, men de var i længden i stand til at skaffe flere soldater end modstanderne. Slaver stod for størstedelen af det hårde arbejde i landbruget, og det satte de romerske bønder fri til at gå i krig. Desuden kunne de rekruttere et stort antal soldater fra forbundsfællerne.
For det tredje indsamlede romerne en enorm erfaring og taktisk kunnen, fordi de lå i konstant krig. Det betød, at det romerske samfund blev præget af en krigermentalitet, som i længden muligvis gjorde dem bedre indstillet på krig end fjenderne.
For det fjerde fungerede deres berømte “del og hersk-taktik” ofte godt. Den gik ud på at skabe splittelse mellem de forskellige ...
