Eftertidens syn på samarbejdspolitikken

Uddrag

Indledning
”Tyske tropper har i nat overskredet den danske grænse og har gjort landgang forskellige steder. (…) Den danske regering vil forsøge at sikre det danske folk og vort land imod de af krigsforhold følgende ulykker og opfordrer derfor befolkningen til rolig og behersket holdning over for de forhold, som nu er opstået”. Denne besked fra Kong Christian og statsminister Stauning kunne danskerne læse i avisen tidligt om morgenen d. 9. april 1940. Trods det at Danmark, på baggrund af enigheden om, at en konflikt med Tyskland skulle undgås for næsten enhver pris, havde indtaget sit neutrale ståsted ved udbruddet af 2. Verdenskrig, var landet blevet besat af tyskerne. Man anså det for nytteløst at yde modstand, og derfor var den modstand der blev ydet begrænset og mestendels symbolsk, og efter få timer kapitulerede Danmark. Besættelsen skete af rent militære årsager, som led i den såkaldte Operation Weserübung, hvis primære mål var strategisk vigtige Norge, der blandt andet besad jernmalm i havnebyen Narvik. Tyskerne forsikrede danskerne, at hensigten med besættelsen ikke var at antaste landet. Besættelsen i Danmark medførte blandt andet økonomiske udfordringer såvel som betingelser stillet af tyskerne, og ikke mindst samarbejdspolitikken.
Netop samarbejdspolitikken er omdrejningspunktet for denne opgave. Jeg vil i opgaven kigge nærmere på baggrunden for samarbejdet, resultaterne af det og ikke mindst dykke ned i eftertidens syn på beslutningerne, der blev truffet ved at besvare problemformuleringens underspørgsmål (jf. s. 1)

Undervejs i processen har det været nødvendigt at sande, at det er umuligt at dække alt, hvad der er værd at vide om besættelsestiden og den tilhørende samarbejdspolitik, og opgaven er dermed begrænset således at den omfatter svarene på føromtalte problemstillinger og det, jeg har fundet nødvendigt for forståelsen af dem. Jeg har benyttet adskillige bøger til indsamlingen af disse oplysninger. Idet bøgerne ikke var part i begivenhederne, men alligevel giver oplysninger om dem, hører de under kategorien beretning, og er ligeledes sekundærkilder. Fordi beretninger naturligvis lægger vægt på noget forskelligt, har jeg benyttet bøger af nyere og ældre dato og af forskellige forfattere, idet jeg vurderede, at dette sikrede den mest nuancerede opgave. Især har jeg benyttet bogen ”Besættelsesårene 1940-1945” af Henning Poulsen. Idet bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og desuden er skrevet på baggrund af godt 50 litterære værker, har jeg vurderet bogen pålidelig. Ligeledes har jeg gjort brug af diverse internetsider, og her er især danmarkshistorien.dk værd at nævne. Siden er udarbejdet af historikere, arkæologer og forskere fra Aarhus Universitet, og hermed har jeg tillagt oplysningerne netop herfra en vis troværdighed.
Primærkilderne tæller Anders Fogh Rasmussens tale fra den 29. august 2003 og hans kronik fra den 28. august 2013. Ved benyttelsen af primærkilder er der unægtelig altid et formål og en bagtanke, og disse har jeg i høj grad forsøgt at være opmærksom på i behandlingen af kilderne (jf. s. 7).

Det er desuden væsentligt at skelne mellem betegnelserne for statens relation til besættelsesmagten under den tyske besættelse af Danmark. Blandt de kendte benævnelser er kollaboration, forhandlingspolitik, tilpasnings- eller indrømmelsespolitik samt samarbejdspolitik. ”Samarbejdspolitik” bruges hyppigt for at tage politisk såvel som moralsk afstand til politikken. De senere år har der dog været tendens til, at ordet bruges værdifrit og uden bibetydning, og det er derfor dette ord, der fremover bruges i opgaven ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind