DHO om samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen

  • STX 2.g
  • DHO
  • 12
  • 14
  • 3502
  • PDF

DHO om samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen

Her er Studienets eksemplariske DHO (Dansk-historieopgave) om besættelsestiden og modstandsbevægelsen. Ud over selve opgaven finder du også en processkommentar, hvor du kan læse vores overvejelser omkring forberedelsen af opgaven, vores valg og fravalg, samt de konkrete afsnit.

Problemformulering
Hvilken betydning havde litteraturen for den danske modstandskamp under 2. verdenskrig?

Redegør for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig. Analyser Vilhelm Buhls antisabotagetale fra september 1942 og skuespillet "Niels Ebbesen" af Kaj Munk fra 1942 med fokus på, hvordan samarbejdspolitikken og modstandskampen karakteriseres. Vurder på baggrund heraf litteraturens betydning for modstandskampen.

Studienets kommentar

Se også DHO Bogen, som guider dig gennem hele din opgaveskrivning.

Indhold

Indledning 3
Redegørelse 3
Samarbejdspolitikken under besættelsen 3
Grundlovsstridige indrømmelser 3
Modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken 4
Analyse 5
Analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk 5
Analyse af Vilhelm Buhls antisabotagetale 8
Vurdering 9
Konklusion 11
Litteraturliste 12

Uddrag

Indledning
I perioden fra 9. april 1940 til 29. august 1943 samarbejdede den danske regering med Tyskland, som havde besat landet. Besættelsen havde store kulturelle konsekvenser, og blandt andet var der censur på al kritik af den tyske værnemagt. Ikke alle var tilhængere af samarbejdet, da det kunne så tvivl om Danmarks rolle i krigen. Derfor blev der gjort modstand mod samarbejdspolitikken både gennem fysiske sabotagehandlinger og gennem illegal presse og litteratur.
Jeg vil redegøre for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig. Derefter vil jeg analysere Vilhelm Buhls antisabotagetale fra september 1942 og skuespillet ”Niels Ebbesen” af Kaj Munk med fokus på, hvordan samarbejdspolitikken og modstandskampen karakteriseres. Endelig vil jeg på baggrund heraf vurdere litteraturens betydning for modstandskampen.

Redegørelse
I de følgende afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken under besættelsen, herunder også modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken.
Samarbejdspolitikken under besættelsen
Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Tyskland, valgte den danske regering at samarbejde med Tyskland, et samarbejde der fortsatte frem til 1943. Formålet var at bevare så meget indflydelse som muligt, og frem til 1943 havde Folketinget stadig magten til at lave lovgivningen i Danmark. Domstolene og politiet fungerede også, så det var en intern dansk opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen. Det betød dog også, at medlemmer af modstandsbevægelsen blev behandlet bedre, når de blev arresteret, end hvis det havde været den tyske værnemagt, der havde arresteret dem.

Grundlovsstridige indrømmelser
Med samarbejdspolitikken måtte den danske regering gøre en række indrømmelser over for den tyske værnemagt, også grundlovsstridige indrømmelser. En af dem var at... Køb adgang for at læse mere

DHO om samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.