Arbejderklassen i 1800-1915

Uddrag

Redegørelse for perioden 1800-1915
1800 - 1870
Op gennem 1800-tallet skete der en lang række udviklinger i det danske arbejdersamfund. Den politiske dagsorden blev sat af en alliance mellem bønder og borgerskabet. På det tidspunkt levede 8 ud af 10 mennesker på landet. Men befolkningstallet var stigende. I 1830´erne var Danmarks befolkning på 1,5 mio. Denne stigning medførte, at flere og flere familier var nødt til at flytte fra landet til byerne i håb om at finde arbejde. Landbruget kunne ikke tilbyde arbejdspladser nok til den massive stigning i befolkningstallet. De fleste tilflyttere var uden særlige evner og kvalifikationer, så mange af tilflytterne endte derfor i de laveste lag af samfundet og blev almissenydere, tyende eller daglejere. De fleste blev daglejere, hvilket vil sige at de søgte job dag til dag.
I 1840´erne skete en udvikling i industrien, og dampmaskinen blev mere udbredt. Sideløbende blev der bygget flere fabrikker og industrien fik flere arbejdere. I 1840´erne var ¼ af arbejderne kvinder og børn. Borgerskabet vendte sig mod enevældet. De ville have afskaffet reglerne der begrænsede der frie initiativ på markedsøkonomiske grundlag og kongen måtte bøje sig for kravet. En ny regering blev indsat med repræsentanter fra de liberale. Enevældet blev afskaffet og i 1849 blev grundloven indført. I 1860'erne blev industrien bredere og beskæftigelsen var stigende i perioden og det var også her, den første brugsforening blev grundlagt.
1870 - 1880
I starten af 1870'ernde skete en teknologisk udvikling, der førte til et hurtigt voksende jernbanenet og en hel del nye dampskibsruter. Det var også i denne periode, at den moderne dagspresse fik sit gennembrud. Befolkningstallet i 1870 var oppe på 1,7 millioner. Dette førte til stigende jordpriser og flere arbejdsløse, da ikke havde råd til den efterspurgte jord. Mange familier søgte derfor til byerne efter job.

---

Kilde 2 - Børnearbejde (1907)

Kilden er en beretning fra Millschov Christensen: ”Børnemisbrug – et indlæg til forsvar for vore smaa lønarbejdere” fra 1907. Kilden er sandsynligvis blevet skrevet for at gøre opmærksom på de hårde, uretfærdige og dårlige leve- og arbejdsvilkår børn fra de lave klasser levede under i 1900-tallets start. Den er muligvis blevet skrevet til den almene befolkning, måske endda politikere og folk i de højere sociale lag. Christensen var selv skolelærer og underviste en hel del af de børn, som han skriver om. Det er med til at gøre kilden mere troværdig, fordi at han var øjenvidne til, hvilke konsekvenser det kunne have for børn både at arbejde og gå i skole.Kilden fortæller om, hvordan børn i byerne havde det i 1900-tallet og om deres leve- og arbejdsvilkår. Den belyser også lidt forældrenes side af sagen og prøver at retfærdiggøre deres beslutning om at sende børnene på arbejde. Kilden virker... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind