Delopgave C: Uddannelse og konkurrenceevne | Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 10
  • 5
  • 2320
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Uddannelse og konkurrenceevne | Samfundsfag A

Dette er en besvarelse af delopgave A "Uddannelse og konkurrenceevne" fra eksamenssættet "Uddannelse" med internet fra maj 2012. Eksamenssættet blev stillet i Samfundsfag A på STX.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der er af materialet i bilag C1 (figur 1, tabel 1, tabel 2 og figur 2) og supplerende materiale kan udledes om udbyttet af uddannelse i Danmark. Undersøgelsen skal understøttes af beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Diskutér, i hvor høj grad det ved hjælp af økonomiske incitamenter er muligt at øge motivationen til at tage en uddannelse. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C2. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

Uddrag

Jeg vil i denne opgave undersøge udbyttet af uddannelse i Danmark. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i fire forskellige tabeller og figurer. Først vil jeg kigge på, hvordan uddannelsesniveauet i Danmark ser ud i 00'erne: Hvor mange penge bruges der på uddannelse, og hvor mange bliver faktisk uddannet? Jeg vil her sammenligne med andre OECD-lande. Her vil jeg også kigge på udviklingen igennem 00'erne. Derefter vil jeg kigge på det udbytte, der er af uddannelse. Jeg vil konkret kigge på produktivitetsudviklingen og beskæftigelsesstatus i perioden.

Figur 1 viser udgifter til uddannelse som andel af BNP i 2007 for en række OECD-lande. OECD er en sammenslutning af industrialiserede lande, så det giver god mening af sammenligne disse ift. udgifter til uddannelse. Figuren opdeler udgifterne til uddannelse på ”grundskole og ungdomsuddannelse” og videregående uddannelse. Danmark er det land i OECD, der bruger femteflest penge på uddannelse med 6 procent af BNP. Allerflest penge bruger USA med godt 7 procent af BNP. Gennemsnittet for OECD-landene er 6 procent af BNP. I fordelingen af penge på grunduddannelser og videregående uddannelser minder Danmark meget om de andre OECD-lande. Danmark bruger ca. 30 procent af sine uddannelsesudgifter på videregående uddannelser, hvilket er stort set det samme som OECD-gennemsnittet...

---

I det følgende vil jeg diskutere, i hvor høj grad det ved hjælp af økonomiske incitamenter er muligt at øge motivationen til at tage en uddannelse. Jeg vil tage udgangspunkt i et uddrag af et foredrag afholdt af Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS i 2009 (bilag C2). Jeg vil derefter tale for og imod, at økonomiske incitamenter er gode til at øge motivationen. Jeg vil supplere og nuancere min diskussion ved hjælp af resultaterne fra en undersøgelse foretaget af tænketanken DEA i 2014 med titlen ”Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende” .

I bilag C2 kritiserer Mads Lundby universiteterne for at fokusere på, at man kan øge de unges motivation til at studere ved en bedre kommunikationsindsats. Han siger, at man i højere grad bør fokusere på de økonomiske incitamenter, der er til at tage en uddannelse. Som han siger, så er der en videnskabeligt dokumenteret ”signifikant og meget positiv sammenhæng mellem søgning til videregående uddannelser og den økonomiske gevinst ved at uddanne sig.” Det, han mener med det, er, at når der er en stor økonomisk forskel på at være uddannet og uuddannet, så er der flere, der uddanner sig.

Han peger blandt andet på, at der i Danmark i sammenligning med andre lande er en meget lille økonomisk gevinst ved at uddanne sig. Det vil sige, at hvis man tager en uddannelse, så bliver man ikke særlig meget bedre stillet, når det kommer til løn, end hvis man ikke havde taget en uddannelse... Køb adgang for at læse mere

Delopgave C: Uddannelse og konkurrenceevne | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.