Delopgave C: Terror | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 5
  • 2432
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Terror | Samfundsfag A

Her er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave C, "Terror", fra eksamenssættet "Fællesskabets forfald", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 24. maj 2017. Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Sammenlign de opfattelser af årsagerne til terror, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende viden om socialisation i det senmoderne samfund.

3. Diskutér, hvordan politikerne bedst kan bekæmpe radikalisering i ghettoerne. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C4, og du skal anvende viden om integration og politiske skillelinjer.

Uddrag

Indledning

I denne opgave ønsker jeg at sammenligne de opfattelser af årsagerne til terror, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. Bilag C1 er et uddrag af artiklen ”Vores indre fjende bor i ghettoen” (Politiken 22.11.2015) af sociologen og forfatteren Aydin Soei; bilag C2 er et uddrag af artiklen ”Hvorfor bliver en ung mand terrorist?” (Information 8.9.2007) af Mehmet Ümit Necef, lektor på Center for Mellem Øst-Studier ved Syddansk Universitet; og bilag C3 er et uddrag af artiklen ”40 år gammel teori giver en uhyggelig forklaring på sommerens bølge af terrorangreb (BT 30.07.2016) af Carolina Kamil. Jeg vil anvende viden om socialisation i det senmoderne samfund, herunder de to sociologer Jenkins og Giddens teori.

Årsagerne til terror

Udgangspunktet i bilag C1 er, at årsagen til terror skal findes i de forhold, som borgerne i Vesteuropas ghettoer lever under. Ifølge bilaget føler disse borgere sig som modborgere frem for medborgere, og det betyder, at de er mere tilbøjelige til at indgå i radikale miljøer, hvilket implicerer en højere risiko for at komme i kontakt med terrorrelaterede grupper. Med modborgere forstås blandt andet, at borgerne har en oplevelse af, at ordensmagten diskriminerer, at de liberale goder ikke tilkommer dem og at de skal ”kæmpe for at vinde anerkendelse som ligeværdige medborgere” (C1). Dette kan relateres til sociologien Jenkins og hans ide om den todelte identitet i det senmoderne samfund. Ifølge Jenkins har individer både en intern identitet (den identitet, som individet ønsker at...

---

Indledning

I bilag C4, et uddrag af artiklen ”Konservative vil have nærpoliti i alle ghettoer” (Jyllands-Posten 20.11.2014), fremgår det, at de Konservative ønsker at oprette nærpoliti i alle ghettoer for at undgå, at ghettoerne lukker sig om sig selv. Dette er et middel til at bekæmpe radikalisering, idet en ghetto, som er åben for omgivelserne, vil have mindre risiko for radikaliserede miljøer. Med udgangspunkt i dette vil jeg i indeværende opgave diskutere, hvordan politikerne bedst kan bekæmpe radikalisering i ghettoerne. Jeg vil i diskussionen anvende viden om integration og politiske skillelinjer.

Forebyggende indsats

En måde at bekæmpe radikalisering på er en forebyggende indsats i daginstitutioner og folkeskoler i de udsatte boligområder. Det kan ske gennem bedre normeringer i de pågældende daginstitutioner og socialpædagogisk arbejde i folkeskolerne. Dette forventes at medføre, at børn og unge i boligområderne vil møde rollemodeller, vil føle sig som medborgere frem for modborgere (jf. C1) og på længere sigt vil blive i stand til at tage en uddannelse. Hvorvidt man mener, at en sådan indsats er nok, afhænger dog af, hvilket integrationsideal, man har. Hvis man har kulturpluralisme som integrationsideal, vil man mene, at man er kommet langt med den forebyggende indsats. Indsatsen vil nemlig medføre højere grad af social mulighedslighed, som bl.a. vil øge minoriteters adgang til uddannelse, men samtidig give minoriteter frihed til at leve, som de ønsker. Denne kombination vil... Køb adgang for at læse mere

Delopgave C: Terror | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.