Delopgave C: Skat eller velfærd | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 7
  • 2851
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Skat eller velfærd | Samfundsfag A

Eksempelbesvarelse af delopgave C, "Skat eller velfærd", fra eksamenssættet "Dem og os", der blev stillet i skriftlig Samfundsfag A på STX d. 22. maj 2017. Du kan bruge besvarelsen som hjælp til din egen opgave.

Opgaveformulering

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4) og
supplerende materiale kan udledes om den offentlige sektors indtægter og udgifter.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om den universelle velfærdsmodel. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Diskutér fordele og ulemper ved at sænke skatten for at sikre den økonomiske vækst og velfærdsstaten i Danmark. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C2, og du skal anvende viden om økonomisk politik og det økonomiske kredsløb.
Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.

Uddrag

Indledning

Den danske velfærdsstat er en af de mest omfattende i den vestlige verden. Således omfatter velfærdsstaten ordninger såsom sundhedshjælp, ældrepleje, folkeskole og meget mere. Men hvordan finansieres disse ordninger, og hvad er fordelingen af udgifterne til de forskellige ordninger? Det vil blive undersøgt i denne opgave. Først vil jeg undersøge, hvad der kan udledes om statens indtægter og udgifter ud fra materialet i bilag C1. Dernæst vil jeg sammenholde indtægterne og udgifterne og se, om der er overensstemmelse mellem de to.

Statens indtægter

I det følgende vil jeg undersøge statens indtægter, hvilket kan gøres ud fra tabel 3. I forhold til tabellen er det væsentligt at sige, at tallene er opgjort i løbende priser, hvorfor der ikke er kontrolleret for inflationen. Derfor er det svært at sige noget om den reale udvikling i statens indtægter ud fra tabellen. Man kan dog beregne udviklingen i de forskellige indtægtskilders andel af de samlede offentlige indtægter, hvilket er gjort i tabel 3b nedenfor...

---

Indledning

I følgende opgave vil jeg diskutere fordele og ulemper ved skattelettelser, som redskab til at sikre økonomisk vækst og finansiere velfærdsstaten. Det vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i de skattepolitiske tiltag, der fremlægges af Anders Samuelsen i bilag C2. Herefter vil jeg opdele besvarelsen i en diskussion af fordele og ulemper for dansk økonomi anskuet som et lukket system, og dernæst en diskussion af fordele og ulemper for dansk økonomi anskuet som et åbent system.

Før jeg diskuterer fordele og ulemper vil jeg kort redegøre for de skattepolitiske forslag, Samuelsen fremlægger i bilag C2. Først og fremmest lægger Samuelsen op til en sænkning af skatten på arbejde, både i top og bund. F.eks. foreslår han, at man ikke skal betale skat af de første 7.000 kroner, man tjener, hver måned. Derudover foreslår han at fjerne registreringsafgiften på biler. Og endeligt foreslår han at halvere selskabsskatten for virksomheder. Samuelsen mener at disse tiltag vil skabe vækst og øge skatteindtægterne. I denne opgave vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at bruge skattelettelser til at skabe vækst og finansiering af velfærdsstaten i Danmark.

Konsekvenser af skattelettelser for dansk økonomi anskuet som et lukket system

Først vil jeg diskutere nogle økonomiske fordele og ulemper ved at sænke skatten, hvis man anskuer den danske økonomi som et lukket system, altså uden påvirkning fra udlandet. På den positive side, kan der nævnes to fordele ved at sænke skatten i denne sammenhæng. For det første vil det øge gevinsten ved at arbejde, fordi man kan få lov til at beholde flere af de penge, man tjener. Det vil medføre at nogle vælger at arbejde mere eller at yde en større indsats, fordi de kan få en større gevinst ud at det ekstra arbejde. Dette kaldes for substitutionseffekten... Køb adgang for at læse mere

Delopgave C: Skat eller velfærd | Samfundsfag A

[2]
Bedømmelser
  • 20-01-2019
    Givet af 3.g'er på STX
    Undersøgelsesopgaven var meget skuffende og viste kun forståelse for tabellerne, men uden at sætte dem i en større sammenhæng med hensyn til emnet. Der blev skøjtet over tingene uden nogen dybde eller teoretisk overskud til at inddrage andre emner end det økonomiske. fx kunne man prøve at skabe sammenhæng mellem tabellerne og den røde regering under denne periode.
    Hej. Mange tak for din feedback. I undersøgelsesopgaver skal man fokusere på opgaveformuleringen. Vi har derfor fokuseret på, hvad man ud fra bilagsmaterialet kan udlede om den offentlige sektors indtægter og udgifter, og anvendt viden om den universelle velfærdsmodel til at forklare noget af det, vi har udledt. Man kunne godt inddrage supplerende materiale om den daværende regering, men vi har valgt i stedet at inddrage materiale fra Statistisk Årbog 2017. Til skriftlig eksamen har man cirka to timer til at skrive besvarelsen af spørgsmål 2. Man har derfor ikke tid til at inddrage alt det supplerende materiale, der potentielt kunne være relevant. Eksamensopgaver i samfundsfag kan ofte besvares på flere forskellige måder. Vores eksempelbesvarelser viser kun én af de måder, hver opgave kan besvares på. Du kan derfor sagtens skrive en god besvarelse, som fokuserer på andre pointer end dem, vi har valgt, at fokusere på. Med venlig hilsen Studienet.dk
    Givet af: Studienet.dk redaktionen
  • 09-10-2018
    Givet af 3.g'er på STX
    god!!