Delopgave C: Medier og socialisering | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 10
- 4
- 2171
Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Medier og socialisering | Samfundsfag A
Dette er en besvarelse af delopgave C, "Medier og socialisering", fra eksamenssættet "Magt", der blev stillet i Samfundsfag A på STX i maj 2015.
Opgaveformuleringen lød:
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 (tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4) og supplerende materiale kan udledes om danskernes medievaner. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, hvilke positive og negative konsekvenser det ændrede mediebillede har for individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag C2), og du skal anvende sociologiske teorier. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.
Uddrag
De senere års verdensomspændende medieudvikling har ført adskillige medieapparater ind i danskernes hjem. I dag har 96% internetadgang, og der er flere mobiltelefonsabonnementer end der er borgere i Danmark (Human Development Index 2015). Medietilgængeligheden er vokset, men hvordan anvender danskerne medierne i praksis? Jeg ønsker i følgende opgave at undersøge danskernes medievaner, med udgangspunkt i de fire tabeller i bilag C1. Undersøgelsen vil kommentere på forskelle og ligheder i medievaner på tværs af køn og alder og afsluttende konkludere på disse resultater.
Tabel 1 viser danskernes forbrug af TV i 2012 fordelt på køn og alder. Af tabellen ses det, at variationen i danskernes TV-vaner er begrænset. Generelt ser de fleste danskere meget TV: 66% procent dagligt, mens...
---
Som vist i den forrige opgave er det særligt den yngre generation, som udnytter massemediernes mange muligheder. Det er derfor ikke underligt, at mediedebatten ofte fremhæver mediebilledets påvirkning i forhold til de unges opvækst og identitetsdannelse. Ifølge bilag C2 er mediebilledet ændret fra, at TV handlede om at berige børnene og de unge, til nu at handle om at vise sit værd og vinde anerkendelse. Jeg ønsker med udgangspunkt i bilag C2's udlægning af dette ændrede mediebillede at diskutere positive og negative konsekvenser i forhold til individets identitetsdannelse, som følge af denne ændring. I forbindelse hermed vil Anthony Giddens teori om identitetsdannelse inddrages samt begrebet ”Overconfidence bias”, og opgaven afsluttes med at konkludere på centrale elementer af diskussionen.
I bilag C2, ”TV!TV!TV!” med Anne Cortzen, fremlægges mediebilledet som ændret betydeligt gennem TV. Hvor TV i starten kun havde mor og far som målgruppe i familien Danmarks bolig, blev børnene inddraget i 1964 med de første TV-udsendelser for børn. Disse TV-udsendelser var i første omgang en forlængelse af skolen. Men med de mange børnefigurers indtræden, blev der i stedet fokuseret på at berige børnene. Børnefigurerne kunne lære børnene, at alle var værdifulde og ingen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
