Delopgave C: Dansk flygtningepolitik | Samfundsfag A

Uddrag

De tre bilag adskiller sig i synet på, i hvilket omfang dansk flygtningepolitik skal føres uafhængigt eller afhængigt af andre lande. C1 præsenterer det synspunkt, at Danmark i højere grad bør fastlægge sin flygtningepolitik uafhængigt af Tyskland. I stedet bør Danmark fokusere på at opbygge et ”nationalt kompromis” om flygtningepolitikken. I modsætning hertil præsenterer C3 det synspunkt, at Danmark bør deltage i en fælles EU-politik på flygtningeområdet. C3 fremfører endda, at det er ”helt afgørende, at Danmark siger ja tak” til EU-kommissionens bud på en ”fælles europæisk løsning af flygtningesituationen”, selvom buddet endnu ikke er fremført. Implikationen heraf må være, at Danmark skal følge EU-kommissionens linje, uanset hvad den er. C2 virker til at placere sig et sted mellem C1 og C3. C2 betoner vigtigheden af at tilpasse den danske politik, i lyset af hvilken politik andre lande fører, idet det ses som vigtigt, at Danmark ikke er mere attraktiv for flygtninge end andre lande. Samtidig virker C2 ikke til at mene, at Danmark frivilligt bør deltage i fordelingen af flygtninge i EU-regi.

Forskellen i synet på i hvilken grad dansk flygtningepolitik skal føres uafhængigt af andre lande kan ses som et udtryk for forskellige syn på forholdet mellem suverænitet og overnationalt samarbejde. C3's position er, at Danmarks nationale interesser fremmes bedst i et forpligtende samarbejde i EU. Det skyldes sandsynligvis, at C3 ser EU-samarbejdet som en ”pooling of sovereignty”, således at samarbejdet i EU lader medlemsstaterne genvinde noget af den reelle selvbestemmelse, som globaliseringen ellers har sat under pres . Det skyldes sandsynligvis, at C3 repræsenterer et globalistisk synspunkt, ifølge hvilket globaliseringen har ændret forholdene i verden, således at enkeltstater mister betydning . I det lys virker C1's position til at være antiglobalistisk, idet C1 implicerer, at Danmark kan føre en meget selvstændig flygtningepolitik. C2 kan ses som delvist enig med C1 og C3, idet det impliceres, at internationale forhold etablerer nogle vilkår, som Danmark må tage højde for, men at Danmark ikke desto mindre har en vis mulighed for at agere selvstændigt.

I forhold til hvilket moralsk ansvar der bør bestemme dansk flygtningepolitik, virker C2 til at skille sig ud fra C1 og C3. C1 og C3 mener begge, at flygtningekrisen moralsk set forpligter Danmark til at hjælpe, om end C3 betoner det i højere grad end C1. C2 mener ganske vist, at ”vi skal være et land, hvor vi behandler folk godt”, men det virker til at være et princip, der kun finder anvendelse overfor personer, der befinder sig i Danmark. Samtidig mener C2, at Danmark skal søge at forme flygtninges incitamenter, så de i så vid udstrækning som muligt ikke kommer til Danmark... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind