Delopgave B: Unge, internettet og sociale medier | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 4
- 1386
Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Unge, internettet og sociale medier | Samfundsfag A
Dette er en besvarelse af delopgave B, "Unge, internettet og sociale medier", fra eksamenssættet "Ungdom", der blev stillet i Samfundsfag A i august 2015 på STX.
Opgaveformuleringen lød:
B1: Undersøg, hvad der på baggrund af bilag B1 (figur 1, tabel 1, tabel 2, tabel 3 og tabel 4) og supplerende materiale kan udledes om unges brug af internettet og sociale medier. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
B2: Diskuter, hvilke positive og negative konsekvenser udbredelsen af sociale medier har for socialisationsprocessen. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B2, og du skal anvende sociologiske begreber. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.
Uddrag
Denne opgave vil undersøge, hvad der kan siges om unges brug af internettet og sociale medier. Besvarelsen vil blive foretaget på baggrund af bilag B1 og supplerende materiale. Der afsluttes med en konklusion.
Figur 1 viser brug af sociale medier i den danske befolkning fordelt på køn og alder. Den første klare konklusion man kan drage på baggrund af tabellen er, at jo yngre man er, desto mere anvender man sociale medier. De 16-24 årige er derfor også den gruppe, som har det største forbrug af sociale medier. Mellem 86-96% af de unge mellem 16-24 år anvender sociale medier. Kvinderne (96%) mere end mændene (86%). Det kan sammenlignes med gennemsnittet af befolkningen, hvor ca. 52% af mændene og ca. 54% af kvinderne anvender sociale medier. På baggrund af figur 1 kan man altså konkludere, at jo yngre man er, jo mere bruger man de sociale medier. Den yngste aldersgruppe (16-24 årige) i figuren bruger de...
---
Denne opgave vil diskutere, hvilke positive og negative konsekvenser udbredelsen af sociale medier har for socialisationsprocessen. Der vil blive taget udgangspunkt i videoklippet i bilag B2. Der afsluttes med en diskussion, hvor de centrale pointer fra diskussionen vil blive opsummeret.
I bilag B2, et tv-indslag fra DR2, er fokus på selviscenesættelse i det senmoderne samfund. Bilaget fremhæver, at selviscenesættelse er blevet en stor ting, blandt andet som følge af de sociale mediers indtog. Det er blevet et globalt fænomen, og selviscenesættelse foregår på mange forskellige måder. Nogle ændrer fuldstændigt udseende, andre deler videoer, hvor de synger. Privatpersoner bruger Facebook, som en platform til selviscenesættelse, der når ud til rigtig mange mennesker. Og det er netop det sidstnævnte som psykolog Lars Lundman fokuserer på (i bilaget). Den ny teknologi, fx de sociale medier, har givet en helt ny platform for iscenesættelse. Det gør det lettere at iscenesætte sig selv, og det når ud til flere – publikum er større.
På den ene side kan man argumentere for, at der er positive konsekvenser ved udbredelsen af sociale medier. Ifølge Lars Lundman (bilag B2) har mennesket altid selviscenesat sig selv. Det er der ikke noget i vejen med, og det er naturligt for individet at gøre det. De sociale medier har... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
