Delopgave C: Unge og det globale arbejdsmarked | Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 10
  • 5
  • 1741
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Unge og det globale arbejdsmarked | Samfundsfag A

Dette er en besvarelse af delopgave C, "Unge og det globale arbejdsmarked", fra eksamenssættet "Danskernes fremtid", der blev stillet i Samfundsfag A på STX i august 2013.

Opgaveformuleringen lød:

C2. Sammenlign de opfattelser af unges muligheder på fremtidens arbejdsmarked, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I besvarelsen skal du anvende sociologisk teori.

C3. Diskutér, hvilke muligheder og trusler det globale arbejdsmarked medfører for danske unge. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i videoklippet "Interview med Lars Qvortrup" bilag C4. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

Uddrag

I følgende opgave ønsker jeg med udgangspunkt i bilag C1, C2 og C3 at sammenligne opfattelser af unges muligheder på fremtidens arbejdsmarked samt inddrage relevant sociologisk teori, som kan bidrage til forståelsen af disse forskellige opfattelser.

Michael Bræmer fokuserer i bilag 1 på de mange krav, der stilles til unge i dag. De unge er opvokset under gode kår, som har ført til mange muligheder i forhold til uddannelses- og karrierevalg. Disse mange muligheder har imidlertid medført flere krav til de unge. Noemi Katznelson, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), fremhæver i den forbindelse, at ”..i forhold til tidligere ungdomsgenerationer er deres fornemmelse af risici og deres bevidsthed om, at det kan gå galt, også vokset markant..” (Bilag C1). Dette medfører ifølge Katznelson, at unges karriere- og uddannelsesvalg er præget af frygten for at fejle. Dette skyldes kompleksiteten i kravene på arbejdsmarkedet som følge af globaliseringen. Denne kompleksitet betyder, at mange unge er usikre på, hvordan de kan opnå succes, og derfor vælger jordnære praktiske fag, hvor kravene er mindre komplekse. Det centrale budskab i bilag 1 er derfor, at globaliseringen har medført større kompleksitet på arbejdsmarkedet og dermed større usikkerhed i forhold til, hvordan de unge opnår karrieremæssig succes...

---

I følgende diskussion ønsker jeg at fremhæve muligheder og trusler, det globale arbejdsmarked medfører for danske unge. Besvarelsen tager udgangspunkt i et interview med Lars Qvortrup, professor på center for vidensteori og videnspolitik, DPU, Aarhus Universitet samt opgave C2s centrale pointer om danske unges muligheder på arbejdsmarkedet.

Lars Qvortrup fremlægger tre indirekte udfordringer som følge af sociale medier: En globalisering af vores horisont, herunder et krav om verdensborgerskab, et globaliseret arbejdsmarked samt krav til individet om at kunne håndtere de nye former for medier.
Qvortrups første indirekte udfordring som følge af sociale medier er kravet om verdensborgerskab. Vores horisont er ikke længere regional eller national, men derimod global. Grundet stigende internationalisering bliver vi påvirket af hændelser andre steder i verden i lige så høj grad, som hvis de fandt sted i Danmark. Dette stiller ifølge Qvortrup krav til individet om at påtage sig ansvaret som verdensborger. Medieudviklingen har netop gjort dette muligt, og medietilgængeligheden har gjort det muligt for unge danskere at være i kontakt med hele verden på få sekunder, både i private og arbejdsmæssige sammenhænge. Samtidig stiller medietilgængeligheden også krav til de unge, fordi de netop forventes at kunne anvende disse værktøjer i deres arbejde.

Qvortrups tredje udfordring peger i den forbindelse på, at der er større krav til individets håndtering af medier. Informationstilgængeligheden er større end nogensinde før, og derfor kræver det også mere af individet at sortere i denne information. Med flere kanaler i TV, adskillige radiokanaler og de sociale medier er individet nødt til at prioritere i informationen... Køb adgang for at læse mere

Delopgave C: Unge og det globale arbejdsmarked | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.