Delopgave B: Omfordeling? | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 5
- 2086
Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Omfordeling? | Samfundsfag A
Her finder du Studienets eksemplariske besvarelse af delopgave B, "Omfordeling?", fra eksamenssættet "Ret og pligt", der blev stillet i Samfundsfag A på stx i maj 2014.
Opgaveformuleringen lød:
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om den offentlige sektors fordelingsmæssige virkninger. Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger.
3. Diskutér, i hvor høj grad det er velfærdsstatens opgave at mindske uligheden i Danmark. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2, og du skal anvende viden om politiske ideologier og om social arv.
Uddrag
I følgende opgave ønsker jeg at undersøge den offentlige sektors fordelingsmæssige virkninger på baggrund af bilag B1, indeholdende to tabeller samt to figurer. Undersøgelsen vil først kommentere på de danske skatters fordelingsmæssige virkninger, dernæst de offentlige overførslers fordelingsmæssige virkning og til sidst konkludere på resultaterne i bilaget.
Figur 1 undersøger, hvorvidt de danske skatter skaber omfordeling. Her ses sammenhængen mellem bruttoindkomst og skattebetaling i 2012 som en lineær regression med følgende formel: y=0,32x-14960. Dette vil sige, at for hver krone bruttoindkomsten (x) stiger med, stiger skatten med 0,32 kroner. Modellens R2 er 0,995, hvilket vil sige, at 99,5 % af variationen i skattebetaling kan...
De fleste danske politikere er enige om, at velfærdsstaten bør bevares, men der hersker stor politisk uenighed om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Derfor er der også betydelig forskel på, hvilke opgaver, man mener, velfærdsstaten bør varetage. Jeg ønsker i følgende opgave at diskutere, hvorvidt det er velfærdsstatens opgave at mindske uligheden i Danmark. Diskussionen tager udgangspunkt i Socialdemokraternes forslag i bilag B2, hvor det hævdes, at det i høj grad er velfærdsstatens opgave at mindske uligheden i Danmark grundet problemer med social arv. Modsatstående vil diskussionen anvende et liberalistisk konkurrence-argument, der stiller sig mere positivt over for ulighed i Danmark. Herunder vil Bourdieus teorier om social arv inddrages for et teoretisk sociologisk perspektiv. Opgaven afsluttes med en konklusion af diskussionens centrale elementer.
I ”Her er den nye klassekamp!”, bilag B2, foreslår Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil, Anne Van og Jens Joel, at den klassiske omfordelingspolitik, dvs. det progressive skattesystem, bør suppleres af en progressiv tilskudsmodel. Ifølge de tre socialdemokrater er det progressive skattesystem ikke nok til at bryde den sociale arv, og Danmark bør derfor... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
