Delopgave B: Valget 2015 | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 6
- 2998
Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Valget 2015 | Samfundsfag A
Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave B, "Valget 2015", fra eksamenssættet "Valg", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 26. maj 2016. Brug denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.
Opgaveformuleringen lød:
2. Undersøg, hvorvidt de påstande vedrørende udfaldet af folketingsvalget 2015, der fremkommer i bilag B1, kan understøttes af materialet i bilag B2 (figur 1, figur 2, tabel 1 og tabel 2) og supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, hvilke muligheder og problemer Folketingets sammensætning efter valget 2015 giver regeringen Lars Løkke Rasmussen. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B3 og bilag B4, og du skal anvende viden om parlamentarisme og partiadfærd. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.
Uddrag
Jeg vil undersøge, hvorvidt materialet i B2 kan understøtte følgende påstande om folketingsvalget 2015, der fremkommer i B1:
1. Fire ud af ti vælgere skiftede parti.
2. Der er tale om de største forskydninger siden 1971.
3. De unge stemmer mere venstreorienteret.
4. Kvinderne stemmer mere venstreorienteret.
5. Der er blevet større forskel mellem land og by.
6. Der er blevet større forskel mellem højt- og lavtuddannede.
7. Vælgerne har fravalgt de partier, der har været i regering.
8. Der er sket en dramatisk udskiftning af socialdemokraternes vælgere. Partiet er gået frem og har taget vælgere fra de radikale i Gentofte, på Østerbro og Frederiksberg, og partiet er gået tilbage i jyske arbejderbyer, hvor DF er stormet frem.
Det fremgår af figur 2, at cirka 38% af vælgerne skiftede parti ved valget i 2015. Det er derfor nogenlunde korrekt, at fire ud af ti vælgere skiftede parti. Det fremgår også af figur 2, at der var flere vælgere, der skiftede parti, ved jordskredsvalget i 1973. Målt på andel af marginalvælgere er det altså ikke rigtigt, at der er tale om den største forskydning siden 1971. Det er heller ikke rigtigt målt på summen af fremgang og tilbagegang for partier, idet 1973 klart overgik 2015 på dette punkt, mens 1975 og 1977 omtrent matchede 2015 . Det udelukker dog ikke, at forskydningerne målt på andre parametre kan være større i 2015 end tidligere.
Hvis vi betragter Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre som venstreorienterede partier , så kan vi ud fra tabel 2 beregne, at både kvinder og unge mellem 18 og 29 år i højere grad end landsgennemsnittet stemte på venstreorienterede partier. 51,9% af de unge og 51,5% af kvinderne stemte på et venstreorienteret parti, mens landsgennemsnittet var 47,7%. Det er en forskel men den er ikke dramatisk, og bilaget indeholder ingen information om, hvorvidt forskellen er vokset... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
