Delopgave B: Ulighed | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 7
  • 3611
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Ulighed | Samfundsfag A

Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave B, "Ulighed", fra eksamenssættet "Vækst og ulighed", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 30. august 2016. Brug denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om ulighed i Danmark. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende sociologiske begreber.

3. Diskutér i hvor høj grad og hvordan det er muligt at reducere uligheden i Danmark. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B2, og du skal anvende sociologiske teorier.

Uddrag

Af figur 2 fremgår det, at uligheden i den danske befolkning er steget fra en ginikoefficient på cirka 23,4 i 2002 til en ginikoefficient på cirka 26,8 i 2011. Ginikoefficienten er et mål for hvor høj grad af indkomstulighed, der er i en given population. Ginikoefficienten kan i princippet variere fra 0-100. En ginikoefficient på 0 betyder, at alle oppebærer præcis den samme indkomst, mens en ginikoefficient på 100 betyder, at al indkomst oppebæres af én person. Figur 2 angiver ikke, om der er tale om ginikoefficienten for årsindkomster eller for livsindkomster. En sammenligning med andet datamateriale giver dog grund til at tro, at der er tale om ginikoefficienten for ulighed i disponibel årsindkomst . Figur 1 understøtter den overordnede udvikling i uligheden. Det fremgår af den, at indkomsten i faste priser for de 10% rigeste i perioden fra 2002-2011 er steget til indeks 126, mens den for de 10% fattigste kun gør små udsving omkring indeks 100 (Indeks: 2002=100). Det betyder, at de 10% rigeste samlet set har fået forøget deres indkomst med 26%, mens de 10% fattigste samlet set i faste priser har et nogenlunde konstant indkomstniveau. Figur 1 udtaler sig ikke som figur 2 om udviklingen i uligheden for hele samfundet, men den viser, at der er sket en markant forøgelse af uligheden mellem de dårligst stillede og de bedst stillede...

---

Indledning

I den følgende diskussion vil jeg med udgangspunkt i bilag B2 og under inddragelse af Pierre Bourdieu diskutere, om heldagsskolen vil mindske eller øge uligheden i Danmark. Herefter vil jeg diskutere, om det er realistisk i væsentlig grad at fremme ligheden gennem uddannelsessystemet, eller om der skal sættes ind tidligere i barnets liv. Endelig vil jeg perspektivere diskussionen ved hjælp af Anthony Giddens.

Diskussion

B2 argumenterer for, at samfundet i tiltagende grad er opdelt. Det skyldes, at den enkelte borger i stigende grad omgås mennesker, der socialt set ligner den selv. I et lighedsperspektiv kan det ses som problematisk, fordi forskellige socialgrupper har forskellige mængder social kapital. Når børn primært omgås andre med lige så meget eller lidt kulturel kapital som dem selv, så er det med til at fastholde uligheden i social kapital på tværs af generationerne. Det kan også udtrykkes, som at den sociale arv styrkes.

B2 mener, at problemet kan mindskes gennem heldagsskolen. I heldagsskolen vil børn af forskellige socialklasser mødes, hvilket vil udjævne den sociale kapital. Arbejderdrengen, der kun har lidt kulturel kapital, vil få forøget sin kulturelle kapital i omgangen med akademikersønnen, der har meget kulturel kapital.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om skolen har en lighedsfremmende effekt. Undersøgelser viser, at uddannelsessystemet favoriserer elever fra ressourcestærke hjem og på den måde er med til at opretholde uligheden i samfundet . Bourdieu mener, at en af uddannelsessystemets væsentligste funktioner er at sortere mellem... Køb adgang for at læse mere

Delopgave B: Ulighed | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.