Delopgave B: Mænd og kvinder - hvem vinder? | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 10
- 6
- 2181
Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Mænd og kvinder - hvem vinder? | Samfundsfag A
Dette er en besvarelse af delopgave B om "Mænd og kvinder - hvem vinder?" fra eksamenssættet "Revolution og forandring" fra august 2014. Eksamenssættet blev stillet i samfundsfag A på STX.
Opgaveformuleringen lød:
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, figur 2, tabel 1 og tabel 2) og supplerende materiale kan udledes om kønsforskelle på arbejdsmarkedet og kønsforskelle med hensyn til uddannelse. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Diskutér, i hvor høj grad det er ønskeligt og muligt ad politisk vej at fremme ligestilling en mellem kønnene. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B2, og du skal anvende viden om politiske ideologier. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
Uddrag
I denne opgave vil jeg undersøge kønsforskelle på det danske arbejdsmarked og i det danske uddannelsessystem. Det vil jeg gøre ved at analysere følgende specifikke emner:
1. Kønsforskelle ift. ledighed
2. Kønsforskelle ift. lønniveau
3. Kønsforskelle ift. uddannelsesniveau og social baggrund
Figur 1 viser en oversigt over udviklingen i ledigheden på det danske arbejdsmarked for hhv. mænd og kvinder over 30 år samt mænd og kvinder under 30 år. For mænd og kvinder over 30 år ligger ledigheden på 2-3 % i 2008. I 2010 er disse tal vokset til ca. 6 % for mænd og ca. 5 % for kvinder. For mænd og kvinder under 30 år ligger ledigheden i 2008 på ca. 6 % for mænd og ca. 7 % kvinder. I 2010 er disse tal vokset til ca. 11 % for kvinder og ca. 14 % for mænd. Den generelle stigning i ledighed rammer altså især de yngre mænd. Ledigheden blandt yngre mænd vokser markant mere end blandt yngre kvinder og blandt de ældre arbejdstagere. Stigningerne i ledighed skyldes den økonomiske krise, der ramte verden i 2008. Figur 1 viser, at krisen tilsyneladende rammer mænd hårdere end kvinder. Hvor det i 2008 er mændene, der har de laveste ledighedstal i begge aldersgrupper, er billedet vendt rundt i 2010, hvor mændene nu har de højeste ledighedstal. Det er især udtalt blandt arbejdstagerne under 30, hvor der er hele 3 % flere ledige blandt mændene end blandt kvinderne...
---
Jeg vil i denne opgave diskuterer de undersøgelsesresultater og overvejelser, der bliver præsenteret af Mette Deding fra SFI i bilag B2. Jeg vil i diskussionen inddrage statistikkerne fra bilag B1 og desuden anvende politiske ideologier som udgangspunkt for diskussionen.
Mette Deding fortæller først og fremmest, at vi i Danmark fortsat ikke har ligestilling mellem kønnene ift. arbejdstid. Mens mænds arbejdstid generelt er fuld tid uanset deres øvrige livssituation, er kvinders arbejdstid meget påvirket af omstændigheder i deres liv udenfor arbejdsmarkedet. I gennemsnit arbejder kvinder derfor mindre end mænd. Mette Deding fremhæver dog også, at vi i Danmark rent faktisk har indrettet vores arbejdsmarked sådan, at det burde kunne lade sig gøre for kvinderne at indrette deres liv sådan, at der både er plads til at gå på arbejde og samtidig passe børnene derhjemme.
Spørgsmålet er så, om det er ønskværdigt og muligt, at man fra politisk hold forsøger at fremme ligestillingen mellem kønnene. Det vil jeg diskutere ved at inddrage de to politiske ideologier konservatisme og feminisme.
For konservatismen er kernefamilien et af de vigtigste elementer i vores samfund. Kernefamilien er den... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
