Delopgave B: Køn, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 5
  • 2105
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Køn, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor | Samfundsfag A

Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave B, "Køn, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor", fra eksamenssættet "Køn og krise", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 30. maj 2016. Brug denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af bilag B1 kan udledes om mænds og kvinders bidrag til den offentlige sektor og deltagelse på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.

3. Diskutér, hvorvidt den danske velfærdsmodel begrænser kvinders valgmuligheder i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B2, og du skal anvende viden om ideologier og velfærdsmodeller.

Uddrag

Figur 1 viser det årlige nettobidrag til den offentlige sektor for en gennemsnitlig mand og en gennemsnitlig kvinde født i 2011 under antagelse af en levealder på hundrede år, samt at skatteregler, udgiftstandarder og overførsler er som i 2012. Vi kan se i figuren, at mænd og kvinders nettobidrag er nogenlunde ens fra de bliver født, til de er i starten af tyverne. I den periode udgør begge køn gennemsnitligt en udgift for den offentlige sektor. Fra starten af tyverne til sidst i tresserne er mænds nettobidrag til den offentlige sektor betydeligt større end kvinders, og det er ligeledes positivt i en lidt større del af perioden. Fra sidst i tresserne til hundrede år er nettobidraget negativt for begge køn. Det er mest negativt for kvinder, som særligt i de sidste år udgør en større udgift end mændene. Vi kan konkludere, at mænds nettobidrag til den offentlige sektor gennemsnitligt er større end kvinders set over et hypotetisk livsforløb. Det dækker særligt over, at mænds nettobidrag er større end kvinders i den aldersperiode, som det typiske arbejdsliv strækker sig over, samt til en vis grad, at mænds nettobidrag er mindre negativt end kvinders i alderdommen.

Vi kan udlede en del af forklaringen på forskellen mellem kvinder og mænds nettobidrag af tabel 2, som viser hvor stor en del af de, der falder i forskellige bruttoindkomstintervaller, der er henholdsvis kvinder og mænd. Kvinder er markant overrepræsenteret i den laveste indkomstkategori fra 0 til 199.999 kroner. I kategorien 200.000-399.999 kroner er kvinder meget svagt overrepræsenteret og i de tre højeste indkomstkategorier fra 400.000 kroner og op, er kvinder markant underrepræsenteret. P-værdien er under 0,01, så der er under 1% sandsynlighed for, at der ikke er sammenhæng mellem køn og indkomst i befolkningen som helhed. Når størstedelen af de, der oppebærer de laveste indkomster, er kvinder, og størstedelen af de, der oppebærer de højeste indkomster, er mænd, så følger det, at mænd gennemsnitligt set indbetaler flere penge i skat end kvinder. Forskellen forstærkes af det progressive skattesystem, der betyder, at det kun er personer i de tre kategorier, hvor mænd er overrepræsenteret, der skal betale topskat... Køb adgang for at læse mere

Delopgave B: Køn, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.