Delopgave A: Tryghed i velfærdsstaten | Samfundsfag A

Uddrag

Indledning

På baggrund af bilag A1 vil jeg undersøge, hvordan det står til med danskernes oplevelse af tryghed og utryghed. Først vil jeg kort sammenligne danskernes niveau af tryghed med niveauet i andre EU-lande. Dernæst vil jeg se på tre forskellige former for tryghed. Beskæftigelsestryghed, omsorgstryghed og økonomisk tryghed.

Undersøgelse

For at kunne sige noget generelt om danskernes oplevelse af tryghed, vil jeg starte med at sammenligne denne med oplevelsen i andre lande. En sådan sammenligning kan til en vis grad foretages ud fra figur 1. Figur 1 viser andelen af forskellige EU-landes befolkninger, der er tilfredse med tilværelsen. Tilfredshed med tilværelsen er ikke det samme som tryghed, men det må på baggrund af Maslows behovspyramide forventes, at tryghed er en væsentlig bestanddel i tilfredshed. Andelen af de danske adspurgte, der er tilfredse med tilværelsen, er hele 97 %. Det skal sammenholdes med, at gennemsnittet i hele EU er 75 %. Danskerne har altså en forholdsvist høj tilfredshed med tilværelsen. Det antyder, at danskerne sandsynligvis har en forholdsvist høj grad af tryghed i forhold til andre EU-lande...

Efter at have sammenlignet tryghedsniveauet i Danmark med andre EU-landes, vil vi nu vende blikket mod forskellige former for tryghed i Danmark. Det første aspekt er beskæftigelsestryghed. Det omfatter i denne opgave spørgsmålet om utryghed ved at miste sit arbejde. Det skal primært nævnes, at andelen, der er utrygge ved at miste deres arbejde, generelt er lavere end for de andre forhold, når vi ser på tværs af hele bilag A1. Således er andelen af utrygge under 25% for alle grupper. Dette indikerer, at utrygheden ved at miste jobbet ikke er det der skaber størst utryghed blandt danskerne....

---

Indledning

Denne besvarelse vil diskutere, om det er statens rolle at sikre tryghed for borgerne. Besvarelsen vil tage udgangspunkt i bilag A2, og de generelle pointer herfra vil derfor indledningsvist blive udlagt. Dernæst vil det blive diskuteret, om staten kan siges at have et ansvar for at sikre individets tryghed, og hvor langt dette ansvar går. Det vil blive gjort under inddragelse af ideologiske argumenter fra liberalismen og socialdemokratismen.

Ansvaret for en tryg tilværelse

Lars Olsens synspunkter i bilag A2 kan grundlæggende deles op i tre pointer. For det første fremfører han, at den generelle utryghed er steget siden 2009. For det andet fremfører han, at utrygheden særligt er steget blandt socialt udsatte grupper såsom arbejdsløse, syge og ufaglærte. Ud fra bilag A1 findes der nogen grad af støtte til, at utrygheden er stærkere for mere udsatte grupper. F.eks. ses det i figur 3, at utrygheden ved at mangle penge ved en uventet udgift er markant større blandt folk uden videregående uddannelse end blandt folk med videregående uddannelser. Endelig pointerer Olsen for det tredje, at den stigende utryghed er et opgør med velfærdsstatens selvforståelse. Med afsæt i disse pointer vil blikket nu blive vendt mod en ideologisk diskussion af, hvorvidt staten har et ansvar for at sikre borgernes tryghed.

Ud fra et liberalistisk synspunkt følger det, at ansvaret for at sikre tryghed primært ligger hos individet og ikke hos staten. Det er ganske vist statens opgave at sikre basal tryghed for borgerne, ved at have et velfungerende politi der kan bekæmpe kriminalitet, og velfungerende domstole der kan sikre borgernes basale frihedsrettigheder, da dette er nødvendigt for at... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind