Delopgave A: Danskerne og velfærdsstaten | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 6
  • 2542
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Danskerne og velfærdsstaten | Samfundsfag A

Her er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave A, "Danskerne og velfærdsstaten", fra eksamenssættet "Fællesskabets forfald", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 24. maj 2017. Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af bilag A1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. I undersøgelsen skal du anvende viden om velfærdsmodeller.

3. Diskutér, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med, at Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, som påstanden lyder i bilag A2. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende viden om stat,
marked og civilsamfund.

Du kan læse meget mere om velfærdsstaten i vores kompendium om velfærdsstaten.

Uddrag

Indledning

I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der af bilag A1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. Jeg vil undersøge to aspekter af synet på velfærdsstaten, nemlig dels synet på velfærdsstatens udvikling og fremtid, hvilket vil blive undersøgt vha. figur 1 og tabel 1, dels tilslutningen til velfærd og skat, hvilket vil blive undersøgt vha. figur 2, 3 og 4. Jeg vil løbende anvende viden om to ud af de tre velfærdsmodeller, nemlig den universelle og den residuale, hvorfor jeg kort vil definere dem.

Den universelle og den residuale velfærdsmodel

I den universelle velfærdsstat har alle borgere adgang til velfærdsydelserne, som typisk har en høj standard. Velfærden sikres gennem skat, hvormed staten spiller en stor rolle. I modsætning hertil er velfærden forbeholdt de allersvageste i den residuale model, og standarden for ydelserne er lav. Det betyder, at den øvrige befolkning køber sig til services, hvorfor markedet spiller en stor rolle.

Danskernes syn på velfærdsstatens udvikling og fremtid

Danskernes syn på velfærdsstatens udvikling kan undersøges med figur 1 (2013), som viser danskernes holdning til, om kvaliteten på fire universelle velfærdsområder (ældreplejen, hospitalsvæsenet, folkeskolen og daginstitutionerne) er blevet forbedret eller forringet inden for de seneste fem år. Det ses, at et klart flertal af danskerne mener, at kvaliteten...

---

Indledning

I denne opgave vil jeg diskutere fordele og ulemper forbundet med, at Danmark, som bilag A2 hævder, bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel. Bilag A2, som er et uddrag af artiklen ”Universel velfærd er snart fortid” (Ugebrevet Mandag Morgen 24.1.2014) af Andreas Baumann, er en reaktion på, at børnetilskuddet gøres indkomstafhængigt. Ifølge artiklens forfatter betyder det, at der kun er få reelle universelle velfærdsydelser tilbage. Denne opgave vil diskutere fordele og ulemper inden for to områder - Danmarks internationale konkurrenceevne og den sociale sammenhængskraft - da disse to områder forventes at blive påvirket kraftigt af en bevægelse væk fra den universelle velfærdsmodel. Jeg vil undervejs anvende viden om stat, marked og civilsamfund.

International konkurrenceevne

Globaliseringen har medført, at danske virksomheder skal konkurrere på det internationale marked, hvorfor en høj konkurrenceevne er nødvendigt. Man kan argumentere for, at den danske konkurrenceevne ikke er så god, som den kunne være, fordi skattetrykket er meget højt i Danmark. Det høje skattetryk betyder, at virksomhederne skal betale en høj løn til deres ansatte, hvilket dels giver incitament for danske virksomheder til at outsource deres produktion, og dels gør det mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at flytte deres produktion til Danmark. Grunden til, at skattetrykket... Køb adgang for at læse mere

Delopgave A: Danskerne og velfærdsstaten | Samfundsfag A

[2]
Bedømmelser
  • 20-11-2017
    Givet af 3.g'er på STX
    Opgaven var en meget god hjælp til at komme i gang med skrivningen, men jeg vil helt klart ikke mene at denne opgave er et 12-tal værdig, da der mangler noget politisk grundviden når der snakkes partier.
    Hej. Mange tak for din bedømmelse. Du kan sagtens inddrage mere politisk viden om partierne. Du kan f.eks. prøve at forklare, hvorfor vælgere, der stemmer Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, er mest bekymrede for, om der i fremtiden vil være råd til velfærd. Vi har dog prioriteret nogle andre pointer. Man er nødt til at udvælge nogle pointer og fravælge andre, hvis man vil holde sin besvarelse på de 2-3 sider, der forventes til skriftlig eksamen i samfundsfag. Der er nemlig altid rigtig meget, man KAN komme ind på i undersøgelsesopgaver. Vh. Studienet.dk
    Givet af: Studienet.dk redaktionen
  • 24-04-2018
    Givet af 3.g'er på STX
    Meget nyttigt, dog slet ikke et 12-tal værdigt. Der mangler både teori og begreber, samt supplerende materiale i diskussionen for at opnå 12.
    Tak for bedømmelsen. Grunden til, at vi ikke har anvendt supplerende materiale i besvarelsen, er, at eksamenssættet ”Fællesskabets forfald”, som delopgaven stammer fra, er beregnet til eksamen uden netadgang, hvor man som regel ikke inddrager supplerende materiale. Selv til eksamen med netadgang behøver man dog ikke bruge supplerende materiale i diskussioner for at få 12. Vi har inddraget mange samfundsfaglige begreber såsom ”institutionel konkurrenceevne”, globalisering”, ”universel velfærdsmodel”, ”flexicurity”, ”sammenhængskraft” og ”social mobilitet”. Vi bruger også en del teori; f.eks. om sammenhængen mellem flexicurity og konkurrenceevne og om kilderne til social sammenhængskraft. Vh, Studienet.dk
    Givet af: Studienet.dk redaktionen