"År 9 efter loopet" af Peter Adolphsen

Uddrag

Forestil dig at du en dag er den eneste person tilbage i verden. Det er et scenarie, som de fleste mennesker har fantaseret om, og som de fleste nok frygter. Hvordan ville man reagere? Hvad ville være ens første handling? Det er i virkeligheden en skræmmende tanke at skulle mærke ensomheden i et sådan opfang. Romanen "År 9 efter loopet", af Peter Adolphsen, kaster lys på denne helt surrealistiske situation og udfordrer samtidigt læserens etik og grænser med dens åbne tekst om sex med livsløse (loopede) kvinder, der i bogen fremstilles som ligegyldige sexobjekter.

"År 9 efter loopet" handler om en fyr ved navn Mark, der bor i Los Angeles. En dag vågner han op som på så mange andre dage. Forskellen er dog, at Mark nu er det sidste ikke-loopede menneske i verden - det tror han i hvert fald. Mark vågner op til et Los Angeles, der er gået på "repeat". Alle mennesker gentager de samme få sekunders handlinger, som de foretog sig inden loopet gik i gang. Loopet skete ved et sært tilfælde, hvor en solsorts hjerne kom i kontakt med et bestemt partikel, hvilket fik solsorten til at udsende en bestemt lydbølge, som i harmoni med den rette temperatur, radiobølger og andre bølger i luften gik op i en større enhed, hvilket fik alle mennesker på nær Mark til at gå i loop. Det underlige ved de mandlige loopere er, at de alle har Marks ansigt, mens kvinderne alle bærer en ukendt kvindes ansigt. Mark lever de næste 9 år i Los Angeles, hvor han primært fordriver tiden med at ryge pot og bruge de loopede kvinder til seksuel tilfredsstillelse... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind