USA's udenrigspolitiske kurs

Uddrag

Indledning
Sovjetunionens fald efter den kolde krig efterlod USA tilbage som den eneste supermagt i verden. Dette skulle have været en ny begyndelse for en verden med fred og harmoni, hvilket det også var et stykke tid, men så kom der nye og mere alvorlige problemer frem. Jeg vil i denne opgave undersøge hvordan USA's fjendebillede har forandret sig fra den kolde krig til krigen mod terror. Jeg vil begynde med en redegørelse for den nye verdensorden efter den kolde krig og for terrorangrebet den 11. september 2001. For at få en grundlæggende forståelse af historien bag USA's forandrede udenrigspolitik. Herefter vil jeg lave en danskanalyse af George W. Bush's tale, der blev holdt ni dage efter terrorangrebet på World Trade Center og som handlede om krigen mod terror. Her vil jeg finde ud af, hvordan han fremstiller sagen, og finde ud af hvilke hjælpemidler han bruger til at få opbakning. Herefter vil jeg lave en kildeanalyse af en anden George W. Bush tale, der handler om forebyggende angreb. Dernæst vil jeg vurdere hvilken forandret udenrigspolitisk kurs USA har taget. Afslutningsvis vil jeg komme med en konklusion på hvordan USA's fjendebillede har forandret sig fra den kolde krig til krigen mod terror.

Den kolde Krig
Den kolde krig begyndte i årene lige efter Tysklands og Japans nederlag i 2. Verdenskrig i 1945. Sovjetunionen på den ene side og vestmagterne under USA's ledelse på den anden side. De bekæmpede hinanden politisk og ideologisk, og de delte det europæiske kontinent i mellem sig. Tilstanden mellem dem var præget af mistro, udnyttelse af hinandens svage punkter og minimal menneskelig kontakt mellem folk fra de to systemer. Det var en kold krig, fordi det aldrig kom til direkte krigshandlinger mellem de to systemers hovedmagter.

Den nye verdensorden
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1992 stod USA tilbage som verdens eneste supermagt og som sejrherren i Den Kolde Krig. Grunden til at USA blev verdens eneste supermagt, var at USA suverænt var verdens stærkeste magt både økonomisk og militært.
Da Iraks diktator Saddam Hussein i 1990 gik til angreb på Kuwait i frustration over landets oliepolitik, havde han nok ikke forestillet sig, at amerikanerne kunne få hele verdenssamfundets opbakning til sin krig for at befri Kuwait, men det kunne de. Den kolde krigs spilleregler gjaldt nemlig ikke længere, og Saddam kunne ikke som før i tiden udnytte magtbalanceprincippet mellem supermagterne og satse på at Sovjetunionen ville forhindre amerikanerne i at gennemføre sit projekt. Krigen kom derved til at fungere som verdenssamfundets øjenåbner, ved at afdække konturerne af den nye verdensorden og ved at skabe systemets nye spilleregler... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind