SRO om spejlisomer i rummet

SRO i Kemi B og Fysik B om spejlisomer i rummet.

Problemformulering
Jeg vil i denne opgave redegøre for hvordan aminosyrer er opbygget og hvordan man kan karakterisere dem ved hjælp af R-,S- og D-,L-systemerne.
Jeg vil forklare hvad polariseret lys er og hvordan det opstår.
Jeg vil jeg analysere, diskutere og vurdere resultaterne fra det mislykkede forsøg med L- og D-alanin. Desuden vil jeg behandle forsøget omkring egenskaber for polariseret lys.
Til sidst vil jeg diskutere hvorfor det kun er L-aminosyrer der findes i næsten alle levende organismer som vi kender.

Lærers kommentar

Fysikdelen haltede. Enkelt fejl. En gennemlæsning ville hjælpe. Abstract på en side for sig.

Indhold

Problemformulering 3
Redegørelse 3
Aminosyrer 3
Lys 5
Analyse 6
Forhold imellem polarisationsfiltre og intensitet 6
Forhold mellem optisk aktiv væske og drejning af planpolariseret lys 7
Diskussion 8
Litteraturliste 9
Bilag 10

Uddrag

Redegørelse
Aminosyrer
Et aminosyre er definitionen på et molekyle som indeholder en aminogruppe og en carboxylsyregruppe.
En aminogruppe er et kvælstofatom med en tetraedrisk opbygning som har formlen -NH2, hvor de tre bindinger og elektronpar sidder i hjørnerne. Tetraedrisk er en af de former et molekyle kan have, og betyder at det er pyramideformet.
Carboxylsyregrupper er sure organiske forbindelser. Dette sætter dem i gruppe med mange andre kemiske forbindelser der har fællesnævneren at de indeholder kulstofatomer. De eneste undtagelser er karbider, karbonater og karbonoxider. I kategorien kender vi stoffer som proteiner, fedtstoffer og kulhydrater.
Carboxylsyrer skrivers for det meste -COOH. I denne binding er det ene ilt-atom forbundet med en dobbeltbinding, mens OH-gruppen er forbundet med en enkeltbinding.
Vi kan se de to grupper i sammenspil ved alanin til venstre.
NH2 bindingen øverst danner aminogruppen og carboxylsyren er forbundet via et c-atom, hvilket gør dette til et alfa-aminosyre.
Når aminosyrer går i forbindelse til en peptidbinding eller et protein bliver hele aminosyren ikke brugt. Ved en peptidbinding bliver der fraspaltet et vandmolekyle hvor det ene brint-atom stammer fra aminogruppen og resten fra carboxylsyregruppen. Det der er tilbage i peptidbindingen kaldes aminosyrerester. Et protein er næsten det samme som en peptidbinding, bare med over ca. 50 involverede aminosyrer. Den samlede betegnelse er en kondensationsreaktion, fordi der afgives vand. (se bilag 1)
På tegningen ovenfor er det sidekæden H3C der afgør hvilket aminosyrer vi arbejder med, og det er den del af aminosyren der er forskelligt fra det ene til det andet. Det er også sidekæden der afgør aminosyrens egenskaber, som kan inddeles i fire grupper: svag base, svag syre, hydrofil og hydrofob.
Af de fleste aminosyrer findes et spejlbillede også kendt som enantiomer. Dette fænomen opstår når man ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind