SRO - Isborekerner og matematiske modeller

  • STX 2.g
  • SRO (Matematik A, Naturgeografi B)
  • 10
  • 9
  • 2166
  • PDF

SRO - Isborekerner og matematiske modeller

Studieretningsopgave (SRO) i Matematik A og Naturgeografi B om isborekerner og matematiske modeller.

Opgaveformulering/Indledning
I denne opgave vil jeg beskæftige mig med isborekerner og matematiske modeller til brug ved analyse af samme. Af disse modeller vil jeg særligt beskæftige mig med sandwichmodellen, og hvordan/til hvad den bruges.
Endvidere vil jeg sammenligne sandwichmodellen med data fra henholdsvis Grønland og Antarktis, for at se hvor brugbar den er i praksis.

Derudover vil jeg komme ind på hvad man kan aflæse af isborekernerne, og hvad man kan bruge denne viden til.

Opgaven afsluttes med en diskussion/konklusion, hvor jeg sammenholder mine forskellige pointer.

Studienets kommentar

Litteraturliste mangler. Fagkombinationen er ikke oplyst fra elevens side.

Indhold

Indledning . . . . . . . . 3

Isborekerner . . . . . . . . 3

Den matematiske model . . . . . 4

Sandwichmodellen . . . . . . 4

Sandwichmodellens holdbarhed . . . 7

Global opvarmning . . . . . . 8

Diskussion og konklusion . . . . . 9

Abstract . . . . . . . . 10

Uddrag

Isborekerner

Den is som ligger på Nordpolen, Sydpolen og Grønland er oprindeligt faldet som sne. For hvert år lægger der sig et nyt lag sne, og med tiden, når der er kommet mange lag oven på hinanden, bliver snelagene trykket så meget sammen at de bliver til tynde islag. Man kan sige at sneen bliver til is, når der ikke længere er en sammenhængende forbindelse mellem luften i sneen, således at den bliver isoleret og sammenpresset som små bobler.
Isen ligger sig imidlertid ikke bare som en sandwich, men tager form som en bolledej, ligesom på billedet. Det sne som lander i midten af ”bolledejen” bevæger sig antageligt (meget langsomt) lige nedad, mens det som lander til højre og til venstre for midten, følger pilene og efter rigtig rigtig mange år ender med at smelte af som vand eller knække af som isbjerge.

Det man udnytter når man laver isboringerne er, at den is som lægger sig i midten teoretisk set aldrig forsvinder, men bare bliver ved med at bevæge sig nedad og lægge sig i stadig tyndere og tyndere lag.
I disse lag er opfanget alt det som nedbøren trak med sig ned det pågældende år hvor ... Køb adgang for at læse mere

SRO - Isborekerner og matematiske modeller

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.