SRP om hydrolyse af acetylsalicylsyre i Kemi A og Matematik A

SRP om Acetylsalicylsyre (Aspirin), som er skrevet med fagene Kemi A og Matematik A.

I opgaven gennemgår jeg først fremstillingen af acetylsalicylsyre, og hvordan stoffet fungerer som smertemedicin - herefter benytter jeg matematik til at beskrive reaktionen via differentialligninger, og slutteligt udleder jeg reaktionsordnen.

Elevens kommentar

Efter jeg har fundet reaktionsordnerne, skulle jeg sammenligne dem og beskrive at de to reaktioner i virkeligheden var af første orden.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

-Forord 3
-Indledning 3
-Fremstilling af acetylsalicylsyre med tilhørende rensning, udbytteberegning og renhedskontrol, med flere metoder som kompleksdannelse af salicylsyre med Fe3+ og NMR-spektroskopi. 4
-Acetylsalicylsyrens virkning som smertemedicin 9
-Acetylsalicylsyrens passage fra mavesæk til blodet 11
-Hydrolyse under sure betingelser 14
-Basisk hydrolyse af acetylsalicylsyre 14
-Differentialligninger af formen y'=g(y)∙hx ved separation af de variable. 17
-Reaktionsordenen for den basiske hydrolyse og en analyse af resultaterne vha. løsning. Til beskrivelse af den basiske hydrolyse opstilles differentialligninger og løses analytisk 20
-Konklusion 22
-Litteratur/ kildeliste 24

Uddrag

Indledning:
Lige så længe mennesket har kunnet føle smerte, har det søgt efter ½midler, som kunne behandle eller kurere de lidelser og sygdomme, som ramte dem. Vi bruger alle sammen medicin i mange tilfælde. Vi er vant til at komme på besøg hos lægen, når der er noget i vejen med os, og vi forventer mere eller mindre, at der findes et middel mod det, vi fejler, uanset hvad det måtte være.

Før i tiden benyttede man i højere grad naturens produkter for at formindske smerten. Man brugte bl.a. forskellige urter og planter som bulmeurt og bark fra piletræet, som man indsamlede på de naturlige voksesteder i naturen. Man begyndte senere selv at dyrke planterne til medicinsk brug, hvilket er grunden til at vi i dag bl.a. i Danmark kan finde fritvoksende bulmeurt. Men det var stadigt naturlægemidler, man benyttede.

I 1853 blev det første syntetisk fremstillede lægemiddel produceret. Det var salicylsyre, som også findes naturligt i pilebark og mjødurt.

Men det viste sig, at salicylsyre har en alvorlig bivirkning. Det har en stærkt irriterende virkning på mavevæggens slimhinder, således at længere tids anvendelse af salicylsyre kan give anledning til alvorlige maveblødninger, mavesår. Derfor forsøgte man at fremstille andre salicylsyrelignende stoffer, som havde de gode egenskaber fra salicylsyre men uden den skadelige bivirkning.

Det lykkedes en tysk kemiker, Felix Hoffmann, i 1897 for første gang at fremstille en acetylsalicylsyre , der virker mindre aggressivt på maveslimhinden men næsten har den samme smertestillende effekt. Acetylsalicylsyre er formentligt det mest anvendte lægemiddel i dag og kaldes aspirin over det meste af verden.

Det er et mildt smertestillende middel, der bl.a. bruges mod hovedpine, tandpine, ledsmerter og menstruationssmerter. Stoffet anvendes også mod gigtsmerter, og desuden kan acetylsalicylsyre virke febernedsættende.

I det følgende afsnit beskrives, hvordan man fremstiller acetylsalicylsyre med tilhørende rensning, udbytteberegning og renhedskontrol med flere metoder som kompleksdannelse af salicylsyre med Fe^3+ og NMR-spektroskopi. Men først gennemgås kort acetylsalicylsyrens kemiske opbygning.

Figuren nedenfor til højre, er strukturformlen for acetylsalicylsyre. Atomgruppen -COOCH3 kaldes acetyl , og deraf opstår navnet acetylsalicylsyre. Stoffet består af en benzenring, en carboxylsyre og en ester. Esteren dannes formelt ved kondensation af eddikesyre med phenolgruppen i salicylsyre. Acetylsalicylsyrens systematiske navn er 2-acetoxybenzoesyre... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind