SRO om EU's valgsystem (d'Hondts metode) | Samfundsfag A og Matematik B
- STX 2.g
- SRO (Matematik B, Samfundsfag A)
- 10
- 18
- 4789
SRO om EU's valgsystem (d'Hondts metode) | Samfundsfag A og Matematik B
Studieretningsopgave (SRO) om EU's valgsystem, herunder d'Hondts metode til mandatfordeling. Opgaven er skrevet i fagene Samfundsfag A og Matematik B
Problemformulering:
1. I EU anvendes den d'Hondtske metode til mandatfordelingen ved EU-parlamentsvalg.
2. Karakteriser hvori det demokratiske underskud i EU består med anvendelse af relevante begre-ber.
3. Diskutér mulige løsninger, idet du inddrager forskellige integrationsteorier.
Indhold
Forord: 3
Metode: 3
Problemformulering: 3
1. I EU anvendes den d'Hondtske metode til mandatfordelingen ved EU-parlamentsvalg. 3
a) Største brøks metode. 4
b) d'Hondts metode. 4
c) Hvor mange mandater ville d'Hondts metode have givet hver af partierne i EU-parlamentet på baggrund af tallene i bilaget? 5
d) Skitsér hvordan du vil designe en kvantitativ undersøgelse, der kan forklare partivalg og vælgeradfærd ved EU-parlamentsvalg. Du skal opstille hypoteser, opstille teoretiske variabler og forklare, hvordan du vil udvælge respondenter og indsamle data. 5
2. Karakteriser hvori det demokratiske underskud i EU består med anvendelse af relevante begreber. 7
3. Diskutér mulige løsninger, idet du inddrager forskellige integrationsteorier. 8
Konklusion: 10
Litteraturliste: 12
Matematik opgaverne: 13
Uddrag
Forord:
Jeg har i samspil med matematik B og samfundsfag A valgt, at beskæftige mig med det demokratiske underskud i EU, samt mandatfordeling ved EU-parlamentsvalg. Begge fag bidrager i høj grad til det valgte emne. I matematikdelen vil jeg beskæftige mig med forskellige metoder for, hvorpå man på så retfærdigvis som muligt kan foretage mandatfordelingen. Herunder vil jeg specielt koncentrere mig om største brøks metoden og d'Hondts metoden, og redegøre for de paradokser, som hører til de forskellige metoder. I delen med samfundsfag vil jeg beskæftige mig med EU's demokratiske underskud med dertilhørende begreber, og forsøge at komme med en løsning på problemet.
Metode:
Jeg har i matematik i særdeles grad benyttet mig af afsnittet ”Mandatfordelingsproblemet”, som stammer fra Ebbe Thue Poulsens bog ”Matematik og retfærdighed”. Opgavens kvantitative undersøgelse, som skulle kunne forklare partivalg og vælgeradfærd, er udformet ved hjælp af de udleverede sider fra bogen ”Fold dig ud” af Torben Stener Nielsen. De opstillede hypoteser dertil, er fremstillet ud fra det udleverede powerpoint om kommunalvalg og vælgeradfærd. EU's demokratiske underskud er karakteriseret ved hjælp af bøgerne ”Det politiske Europa” af Hans Branner og ”Politik og økonomi” af Gregers Friisberg, samt enkelte hjemmesider fra internettet. Diskussionen om mulige løsninger til problematikken, er udformet ved hjælp af integrationsteorierne føderalismen og neofunktionalismen. Udover dette var begge vejledere behjælpelige under arbejdsprocessen.
1. I EU anvendes den d'Hondtske metode til mandatfordelingen ved EU-parlamentsvalg.
Når der skal fremsættes valg, opstår der ofte en vis fokus på mandatfordelingsproblemet. Det er nemlig ikke uvæsentligt, hvilken metode der benyttes, når mandaterne skal uddeles til de enkelte partier. Mandatfordelingsproblemet har gennem tiden været genstand for ivrig debat. Der er skrevet tykke bøger om problematikken siden 1791, og debatten er langt fra slut endnu. Der findes et hav af forskellige metoder til mandatfordeling, og forskellige valg af principper og metode medfører forskellige resultater og paradokser. To af de mest velkendte metoder er .... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
