SRO om flertalsvalg i enkeltmandskredse og valgmetoder
- STX 2.g
- SRO (Matematik B, Samfundsfag A)
- 10
- 12
- 3200
SRO om flertalsvalg i enkeltmandskredse og valgmetoder
SRO i Matematik B og Samfunsdsfag A, indholder en redegørelse for valgsystemet 'Flertalsvalg i enkeltmandskredse', en undersøgelse af valget i år 2000 samt en sammenligning med valgmetoden forholdstalsvalg og en diskussion omkring forskellige lande som bruge valgmetoden.
Studienets kommentar
Abstract og konklusionen mangler.
Indhold
Indledning 3
1.1 Flertalsvalg i enkeltmandskredse 4
2.1 En kneben sejr 5
3.1 Flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. Forholdstalsvalg 7
3.2 Fordele og ulemper i USA - Flertalsvalg i enkeltmandskredse 8
3.3 Fordele og ulemper i Indien - Flertalsvalg i enkeltmandskredse 9
Kildeliste 11
Uddrag
Indledning
Flertalsvalg i enkeltmandskredse er både den ældste valgmetode, men også en af de mest omdiskuterede. Nogle mener at denne valgmetode betyder at minoritetspartier bliver ekskluderet fra ligelig repræsentation , men er det tilfældet i eksempelvis Indien og USA?
I 2000 vandt George W. Bush præsidentvalget over Al Gore. Al Gore havde fået flere personlige stemmer, men Bush havde vundet flest valgmænd. Kan man kalde det en demokratisk valgmetode? Dette vil jeg diskutere i min opgave om valgmetoden; flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Jeg vil først gøre rede for valgmetoden flertalsvalg i enkeltmandskredse. Herefter vil jeg med udgangspunkt i data fra det amerikanske præsidentvalg i år 2000, undersøge hvorledes valgresultatet ville se ud, hvis man brugte forholdstalsvalgmåden. Jeg vil her inddrage kvantitative data og beregninger. Til sidst vil jeg diskutere i hvor høj grad valgmåden flertalsvalg i enkeltmandskrdse er “retfærdig” og demokratisk i sammenligning med forholdstalsvalgmåden. Med udgangspunk i Indien og USA, som netop har flertalsvalg i enkeltmandskredse, vil jeg diskutere, hvorledes de forskellige landes befolkningssammensætning kan have betydning for antallet af partier og dermed for repræsentativen.
Det naturvidenskabelige fakultet har givet mig en forståelse for valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Jeg har beregnet mandatfordeling ved hjælp af matematiske metoder og kvantitative data. Jeg har lavet et forsøg, der giver forståelse for præsidentvalget i år 2000, som senere har givet mig hjælp til at diskutere den matematiske retfærdighed og demokratiet i USA.
I henhold til det samfundsvidenskabelige fakultet har jeg analyseret sociale strukturer,
omstændigheder og mentalitet i USA og Indien og på den måde fosøgt at afgøre om valgmetoden er i overensstemmelse med befolkningssammensætningen.
Opgaven er bygget op efter de tre taksonomiske niveauer over emnet flertalsvalg i enkeltmandskredse. Jeg har først redegjort for valgmetoden, dernæst at undersøgt den ved at se på et konkret eksempel og sammenlignet den med forholdstalsvalg. Til sidst har jeg diskuteret retfærdigheden bag valget år 2000 og fordele og ulemper ved valgmetoden i henholdsvis USA og Indien. Udfra denne viden har jeg lavet en konklusion.
1.1 Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den ældste valgmetode der findes. Den mest brugte udgave af valgmetoden er almindeligt flertal. Denne metode bliver brugt i Canada, Indien, Storbritannien og USA . Forudsætningen for valgmetoden er at landet er delt i valgkredse. Hver valgkreds har et antal ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind