SRP om "Kind of Blue" af Miles Davis | Musik A og Historie A

Uddrag

"Intro til ”Kind of Blue”:
Miles Davis er en af de allerstørste musikere inden for jazzen. Ingen har som han opnået succes ved at skabe og omforme jazzmusikken.

Fra hans medvirken inden for bebop, udgivelsen ”Birth of the cool” i 1950, til milepælen ”Kind of Blue” der introducerede modal jazzen, og skabte en ny epoke inden for musik, til hans videre færden inden for fusion og elektronisk musik, var Miles en frembrusende nyskabende kunstner. Miles var en trendsætter uden lige og hans kunstneriske evner og musikalitet var unik.

Der skete noget magisk, noget historisk, noget smukt og ikke mindst noget ekstremt cool den 2. marts 1959. Da Miles Davis samlede en af de bedste jazz grupper nogensinde for at indspille en session i columbias 30th street studie, skabte de historie. Med sig i studiet havde Miles 5 andre jazz giganter, der hver havde deres talent at bidrage med.

Miles formåede at forene netop de musikere, han syntes passede bedst ind i den givende sammenhæng. Musikere man normalt ikke ville sætte sammen.

Om det siger Herbie Handcock i et interview ; He would put people that played one style with people who would play another style a different style or maybe a contrast style. Most people wouldn't dare to do that, ‘cause they figured that's not going to work, but Miles would put these elements together, because he would trust the spirit of the honesty of each of the musicians trying to make it work.

Miles stjernehold bestod af den monster-begavede ekspressionistiske tenorsaxofonist John Coltrane, der selv var på nippet til at blive en levende jazzlegende. Hans hårde klang kombineret med hans fantastiske egale legato spil giver virkelig Kind of Blue et dybdegående udtryk. Den anden saxofonist, han havde med sig, var tyksakken Julian Adderley, også kaldet Cannonball.

Cannonball var en helt anden type saxofonist end Coltrane. Hans klang og spillestil drejede sig meget mere om en funky blues vipe; den ekstreme energi og klare tone, han praktiserede, sørgede for at musikken holdt fast i nogle klassiske jazztraditioner. Hans spillestil var i modsætning til Coltranes ikke grænsesøgende eller nytænkende. Han spillede bare fantastisk.

På klaver havde Miles valgt pianisten Bill Evans, der tidligere havde været et fast medlem af Miles gruppe, men som havde forladt gruppen for at gå solo. Hans musikalske udtryk er uundværlig for pladen. Bill var en hvid lidt nørdet mand.

Hans melodiske spil, perfekte anslag og lyriske fraseringer kendetegner ham som musiker. Bill forstod bedre end nogen, hvilken lyd Miles ville have i musikken, og de farverige klangharmonier, Miles og han fangede, er yderst kendetegnende for pladen. Det siges, at Bill Evans er komponisten bag to af numrene på pladen; nemlig ”Freddie the freeloader” og ”Flamingo Sketchs”. Dette benægter Miles dog i sin Autobiografi.

Den legendariske bastone, der swinger røven ud af bukserne på pladen, spilles af Paul Chambers, endnu en legendarisk musiker fra den tid. De faste swing-beats kommer fra trommeslageren Jimmy Coob, som er den eneste nulevende musiker fra gruppen.

I løbet af to sessions fik de indspillet pladen ”Kind of Blue”. Den første session foregik i marts, den anden den 22 april 1959. De fik indspillet en cd, der forandrede musikverden og satte sit præg på al efterfølgende musik for evigt.
”Kind of Blue” er det mest solgte og mest hørte jazzalbum nogensinde.

Det er det, fordi det umiddelbart er så simpelt og melodiøst, at alle kan forholde sig til den lyd, der kommer ud af højtalerne. Hvis man ikke har hørt jazz før, vil man tænke; nå ja det er sådan behagelig jazz lyder, mens jazzkendere og musikere kan bruge lang tid på at dyrke og lytte til de virtuose soli.

Det er en cd, alle har hørt, og den er for en musiker, hvad biblen er for en præst. Jeg spiller selv jazzmusik, og jeg glemmer aldrig min første time, hvor min lærer gav mig ”Kind of Blue” og sagde: ”Hvis du vil spille jazz, så SKAL du høre den her”.

Det er min fascination af moderne jazz, der har fået mig til at skrive opgaven om ” Kind of Blue”. ”Kind of Blue” danner nemlig fundamentet for meget moderne jazz, derfor betragtes pladen som en milepæl i jazzhistorien og musikhistorien i øvrigt.

Som advokat skal man kunne grundloven, som præst biblen, og som jazzmusiker skal man kunne ”Kind of Blue”."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind