Den Iranske Revolution og analyse af Den Iranske Forfatning 1979
- STX 2.g
- Historie A
- 10
- 10
- 3521
Den Iranske Revolution og analyse af Den Iranske Forfatning 1979
Større opgave i Historie om den iranske revolution i Historie A. Der er brugt kilderne, den iranske forfatning, og en film fra revolutionen.
Opgaveformulering
Under emnet ”Den iranske revolution” vil jeg først redegøre for det sidste shahstyre, samt selve den iranske revolution, og til sidst kigge på hvordan Ruhollah Musavi Khomeini som overtog magten efter shahens nederlag, kunne overbevise befolkningen om at hans ideologi var den rigtige.
Herefter vil jeg analysere og vurderer ”Den Iranske Forfatning 1979” for at prøve at forstå hvordan sådan en religiøs revolution kunne gå til.
Til sidst vil jeg perspektivere revolutionen i 1979 til den ”revolution” der finder sted i øjeblikket i Iran, med kilder i form af videoer.
Lærers kommentar
Rigtig fin opgave, med super kildeanalyse.
Indhold
Indledning
Det sidste shahstyre
Den iranske revolution
Kilde 1 - Den Iranske forfatning 1979
Kilde 2 - http://www.youtube.com/watch?v=bbdEf0QRsLM
Konklusion
Litteraturliste
Uddrag
Det sidste shahstyre
Da Muhammed Reza i en alder af 22 år, overtog shah styret i 1941 var han fast besluttet på at lave gennemgribende forandringer i Iran.
Realt set ændrede han styret til diktatur hvor der til hverdag var sager om tortur, mord og forbud mod alle oppositioner imod shahstyre. For at fastholde disse tiltag oprettede shahen i 1957 et hemmeligt politi, SAVAK. Med disse tiltag fra shahens side, blev han og SAVAK hurtigt forhadte størrelse i det iranske samfund. Mange iranere så shahen som en amerikansk marionet idet hans gennemførte reformer i høj grad lignede amerikanske tiltag.
I mange år prøvede adskillelige shaher at gennemføre en jordreform , dog uden held. I 1963 da shah Reza så igen prøvede førte det til oprør og spændinger mellem shah og befolkning, hvorefter shahen tog sagen i egen hånd og startede ”Den Hvide Revolution”.
Revolutionens filosofi var at underlægge Iran gennemgribende vestliggørelse på alle punkter, som også kunne ses i nabolandet Tyrkiet, bare under Kemal Atatürk. Denne revolution gjorder shahen populær igen, da den konkret gik ud på at sprede rigdommen til befolkningen, bedre vilkår for arbejdere, bedre vilkår for kvinder, en stabil økonomi, og en forbedring af uddannelses systemet og sundhedsvæsnet. Befolkningen var i starten ikke overbevist om at sådan en omvæltning kunne ske, men faktisk skete der en mærkbar forandring i store dele af landet.2
Selvfølgelig var der modstandere til denne revolution, godsejerne da de ville miste store dele af deres rigdom med jordreformen, og ulamaen da de ejede store religiøse landområder, som ville blive delt under jordreformen. Shahen overkom godsejernes modstand ved at tilbyde dem aktier i statslige virksomheder, ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
