I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”En kvindes frygt” af Tove Ditlevsen. Digtet er udgivet i Pigesind i 1939.
Perspektivet skifter, så jegets mand bliver til mænd generelt
I strofe 1-5 af "En kvindes frygt" handler digtet meget specifikt om parret; jeget, duet og idéen om den yngre kvinde. Det skifter i sjette strofe, hvor jeget går over til at beskrive mænd og kvinder generelt:
Der er mænd, der skal gå ad en tankeløs vej
og plukke de blomster, der står,
og lykkeligst de der, endnu ikke er født,
først plukkes om tyve år.
Her udvider det lyriske jeg perspektivet fra sin egen specifikke mand til mænd generelt. Hun beskriver, hvordan nogle mænd uden omtanke indgår relationer med kvinder på samme måde som man plukker blomster. Det lyriske jeg kalder de kvinder lykkeligste, som ikke er blevet født endnu. De har nemlig mange år foran sig, før de bliver ’plukket’ af en mand.
Det lyriske jegs indsigt i relationerne mellem mænd og kvinder kan komme fra hendes egne tidligere erfaringer. I sidste strofe indikerer hun, at hun selv har været en af de yngre kvinder, der skubbede en anden kvinde væk fra en mand:
Jeg har elsket en mand med et hjerte som dit,
derfor ved jeg lidt mere end du,
og jeg skælver af angst for den kvindes magt,
der ikke er født endnu.
De kvinder, der fødes og vokser op, har i deres ungdom en stærk tiltrækning på mænd og derfor en stor magt. Denne magt har det lyriske jeg måske selv oplevet og hun ved derfor, hvor kraftig den er, men også at den aftager med årene.
