Analyse

På denne side får du hjælp til at analysere “Jeg ser” af Sigbjørn Obstfelder. 

Form og komposition 

Formen er fri og urolig

I “Jeg ser” er formen fri. Dette kaldes også ubunden form. Det vil sige, at digtet ikke har en fast struktur, hvor alle strofer og verslinjer er af samme længde. Digtet anvender heller ingen enderim eller en fast rytme. 

Den frie form er ganske typisk for modernistiske digte. Der skete store forandringer omkring starten af 1900-tallet, hvor samfundet blev moderne, og traditionerne gik i opløsning. Mange oplevede tabet af de gamle, faste holdepunkter som skræmmende og kaotisk. Derfor ønskede modernisterne, at formen på et digt skulle afspejle det moderne samfunds mangel på sammenhæng samt den uro og splittelse, som mange følte. 

Det er netop det, vi ser i “Jeg ser”. Digtets form fremstår uforudsigelig, og der er ingen enderim til at give et indtryk af harmoni og sammenhæng.

Kompositionen består af tre hoveddele og ender i et brud

Selvom formen i “Jeg ser” er fri, er der et vist system i kom...