Samarbejdspolitikken i 1943

Uddrag

Jeg vil i denne opgave redegøre for samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943 mellem Danmark og Tyskland. Endvidere vil jeg lave en analyse af, hvilke konsekvenser sammenbruddet fik, herunder modstandsbevægelsernes markante fremgang, og vurdere hvilken betydning det fik for det danske samfund.

Samarbejdspolitikken
Da Danmark blev besat af Tyskland d. 9. april 1940, kom det som et chok for den danske befolkning, men det fik ikke den store betydning for danskernes hverdag. Den danske regering havde nemlig besluttet, at der skulle samarbejdes med Tyskland. Danmark skilte sig ud fra de andre besatte lande på den måde, at både det politiske system og myndighederne stadig havde ansvaret, hvorimod de andre besatte lande fik en selvstændig tysk forvaltning. Besættelsesmagten havde givet et løfte om, at Danmark kunne få suverænitet (politisk uafhængighed), hvis den danske regering og de danske myndigheder til gengæld kunne garantere sikkerheden for de tyske tropper, der var i landet. Dermed sagt var den danske regering ansvarlig for, at der ikke var nogle, som ydede modstand eller på andre måder generede de tyske tropper. Tyskland og Danmark kunne nu fortsætte deres hidtil forhold, og det blev accepteret fra Tyskland side, at Danmark fortsat ønskede at være et neutralt land.

Samarbejdspolitikkens sammenbrud
I foråret 1943 fik Danmark lov til at afholde folketingsvalg. Det endte ud med en klar sejr, for de partier, som støttede op om samarbejdspolitikken og endda med stor valgdeltagelse. På den anden side var det også en lille sejr for de begyndende modstandsbevægelser, da der kun var en meget lille tilslutning til det nazistiske parti... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind