Sprog

Sproget er råt og realistisk 

Sproget i ”William” af Jan Sonnergaard er råt og realistisk. Tonen er rå og brutal, og der lægges ikke fingre imellem. Jegfortælleren bruger bandeord og uformelle hverdagsudtryk. Det ser vi fx her: ”Nu blev jeg sgu også lidt urolig, og jeg overvejede, hvordan jeg kunne få ham til at skride”. Citatet viser, hvordan jegfortælleren gengiver sine tanker uden omsvøb. Han bruger bandeord (”sgu”) og faste vendinger i lav stil (”at skride”).

Denne sprogtone er gennemgående for novellen. Samtidig er sproget i jegfortællerens tankestrømme præget af lange, lidt usammenhængende sætninger, som løber over mange linjer og ofte har en del indskudte formuleringer. Sådan kan mange af os tænke i bestemte situationer, og de rodede tankestrømme er derfor også med til at gøre fortællingen realist...