Historiebrug af vikingetiden
Der forskes stadig intenst i vikingetiden. Og noget af forskningen har handlet om at problematisere selve begrebet og periodebetegnelsen “vikingetid”, især fordi begrebet har fået en etnisk og territorial betydning. Denne problematisering viser ganske glimrende, hvordan man kan diskutere periodiseringsprincipper i Historie, og hvordan historien kan bruges - og er blevet brugt - til forskellige formål.
Vikingetiden i 1800-tallet
I løbet af 1800-tallet forsøgte mange nationalromantiske digtere, videnskabsmænd og andre store kulturpersonligheder at bruge historien til at finde frem til, hvad det vil sige at være dansk, og hvordan dansk mentalitet kommer til udtryk. Til dette fungerede vikingetiden ganske godt, idet den kunne fungere som støtte til at genoprejse forestillingen om det danske folk efter en række territoriale indskrænkninger i løbet af 1800-tallet: Nederlaget i Napoleonskrigene i 1801 og 1807, statsbankerotten i 1813, afgivelsen af Norge i 1814 og nederlaget til tyskerne i 1864.
I de næste afsnit kan du læse om, dels hvordan man forstod vikingetiden i 1800-tallet, dels hvordan denne forståelse kan problematiseres i dag.
Forståelsen af vikingetiden i 1800-tallet
Vikingerne besad en særlig krigerisk vikingeåndI 1800-tallet mente både videnskabsfolk og store kulturpersonligheder, at Danmarks ekspansion og storhed i vikingetiden skyldtes en særlig vikingeånd. Vikingeånden udsprang af det nordiske folk, der besad en vis overlegenhed og styrke. Derfor blev vikinger ofte set som nærmest overmenneskelige krigere.
Opfattelsen af vikinger...