Personkarakteristik

Jegfortællerens sprogbrug fortæller os, at han ser ned på andre mennesker

Novellens jegfortæller er også dens hovedperson, og vi kan lære meget om ham ved at se nærmere på hans sprogbrug. Det er novellens åbning allerede et godt eksempel på: ”Jeg har det hele. Topmave, hængenosser, ekskone, måne, en bjørnerøv der snart er grå. […] Jeg hader gummi, jeg plejer at holde mig til håndarbejdet, også for pigernes skyld.” I dette citat ser vi flere forskellige eksempler på slangudtryk, eksempelvis er kondom skiftet ud med ”gummi”, og han taler om ”håndarbejdet”, når han beskriver, hvordan de prostituerede tilfredsstiller ham seksuelt.

Vi lærer altså om jegfortælleren, at han er nedladende i sin sprogbrug, dvs. at han ikke tager hensyn til, hvad der normalt anses for god tone. Eksempelvis taler han flere gange i novellen helt åbent om ”ludere”, og hvordan han bruger dem. Den nedladende tone skinner også igennem, når han omtaler Rapunsels søn, Henrik: ”Hjem til Dorte og Lille Henrik, som er mongol og halvanden meter høj selvom han er et par og tyve.” Her omtaler han Henrik som ”mongol”, hvilket er et nedladende udtryk for folk med Downs syndrom. Dette understreger, at jegfortælleren er ligeglad med, hvad andre tænker om hans sprog, eller at han faktisk gerne vil provokere folk med sin rå facon.

Disse eksempler viser os også, hvilket miljø jegfortælleren kommer i. Han er lastbilchauffør, og vi ved derfor, at han højst sandsynligt er ufaglært. Jegfortælleren kommer altså i et lavt uddannet socialt miljø, hvor den sproglige tone kan være præget af slangudtryk og temmelig hårde vendinger.

Jegfortællerens tanker og handlemåde viser os, at han er frustreret

For at lære jegfortælleren godt at kende, kan vi se på hans tanker og handlemåde i novellen. Ser vi på hans tanker, kan vi se at hans datter Maria fylder rigtig meget for ham. Allerede meget tidligt i novellen bliver vi n...