Fortælleteknik

Fortælleren er en jegfortæller

Vi kan karakterisere fortælleren som en jegfortæller. Det bliver tydeligt lige fra starten af novellen, hvor fortælleren præsenterer sig selv, så vi fornemmer, at han er en central person i novellens handling.

Præsentationen glider hurtigt over i historien om jegfortælleren gennem en række associationer, der starter ved mindet om en bestemt prostitueret, som han var sammen med et sted ”uden for Milano”: ”jeg gav hende halvtreds euro oveni. For min datters skyld. Hvis jeg havde vidst at jeg skulle blive ved som langturschauffør, da vi lavede hende, var jeg ikke gået med til at kalde hende Maria.”

I dette citat er det meget tydeligt, at fortælleren er en jegfortæller. Der er desuden lagt op til, at vi nu skal til at lære ham at kende som en person i teksten, ikke som en jegfortæller, der beskriver nogle helt andre personers historie.

Virkning

Jegfortælleren betyder, at vi ser alt fra én synsvinkel og altså ikke får et særligt bredt perspektiv på tingene. Novellen er dermed indsnævret til at handle om, hvordan jegfortælleren opfatter og oplever tingene og personerne. Vores blik på de andre personer og ...