Ulrich Beck var en tysk sociolog (1944-2015), der er bedst kendt for sin teori om risikosamfundet.
Beck bliver ofte brugt som en del af kernestoffet i sociologi i Samfundsfag på både A-, B- og C-niveau. Han bliver typisk inddraget i forløb om det senmoderne samfund og globalisering. Du vil sandsynligvis også blive præsenteret for Beck i forbindelse med andre sociologiske teoretikere såsom Anthony Giddens og Thomas Ziehe. Det kan også være du støder på Beck i et tværfagligt forløb om klimaforandringer.
Uddrag fra siden Risikosamfundet
Risici er ofte usynlige. Vi kan f.eks. ikke se med det blotte øje, at vandet fra vores vandhane er fyldt med pesticider. Risici er også svære at forstå. Vi har f.eks. svært ved at forstå, at noget vi ikke engang kan smage i vandet kan være farligt for os. Derfor har vi brug for videnskaben til at hjælpe os.
Eksperter fortæller os, hvad der er risici. Igennem videnskabelige metoder, undersøgelser eller eksperimenter dokumenterer de, hvad der er farligt, hvor meget af noget vi kan tåle før det er farligt og hvordan man forebygger risici. Kemikeren kan f.eks. spore pesticiderne i vandet, mens ingeniøren kan lave et filter, der sikrer, at skadelige partikler fra skorstene ikke kommer ud i atmosfæren. Vi er afhængige af eksperter at forstå, hvad der er risici og hvordan vi skal forholde os til dem.
Vi har brug for eksperter at kunne afgøre, hvad der er risici, men der er også andre grupper som er med til at beslutte, hvad der er risici. Det er ikke altid at de forskellige grupper er enige. Ofte har grupperne forskellige interesser. I det tilfælde opstår der såkaldte definitionskampe. Det vil sige kampe om, hvem der skal definere, hvad der er farligt.
Forestil dig, at en virksomhed skaber en form for risici, såsom kemikalier i børnelegetøj. I det tilfælde har forskellige grupper forskellige interesser:
- Borgerne ønsker at undgå risici. De vil derfor gerne vide om kemikalierne i legetøjet er farligt og hvis det er, så vil de gerne have, at legetøjet bliver forbudt.
- Virksomheden, der laver legetøjet ønsker ikke, at legetøjet defineres som en trussel. De vil gerne blive ved med at producere legetøjet, så de kan tjene penge. Eftersom kemikalier er usynlige, så vil virksomheden sandsynligvis benægte, at der er tale om en risiko.
- Staten ønsker på den ene side at beskytte sin befolkning, men på den anden side vil staten gerne sikre, at det er attraktivt for virksomheder at drive forretning i landet. Staten har altså modsatrettede interesser.
- Eksperterne vil gerne have bevis for om legetøjet er farligt. De vil ikke sige, at der er risici forbundet med legetøjet før det er dokumenteret.
