Sprog

Sproget er realistisk

Sproget i ”To kilometer” er realistisk. Det betyder, at det lyder som det sprog, almindelige mennesker bruger til hverdag. Der er ingen lange eller svære ord, og de fleste sætninger er korte og simple. Der bliver ikke brugt ret meget billedsprog. Sproget er ikke poetisk, men derimod hverdagsagtigt. 

Da hovedpersonen og Anders ikke kan sove, hører vi, at de ”sidder i hver sin lænestol og drikker.” Ordet ”drikker” er i denne sammenhæng talesprog, der betyder, at de drikker alkohol. Det er med til at gøre sproget mere realistisk og genkendeligt, fordi det er noget, almindelige mennesker kunne finde på at sige.

De mange replikker er en af årsagerne til, at sproget virker realistisk. Da hovedpersonen spørger Anders, hvordan kvinden på gaden så ud, svarer han: ”Han siger, at hun vist nok havde en grå kjole på.” Her hører vi Anders’ talesprog. ”Vist nok” udtrykker usikkerhed, og det er meget talesprogligt. Man ville typisk ikke bruge det i skriftsprog. 

Bagefter siger Anders: ”hun var sikkert senil.” Vendingen ”sikkert senil” er også typisk talesproglig. Personernes replikker fylder meget i novellen, og det er med til at give den et realistisk sprog, fordi personerne taler som almindelige mennesker.

Virkning

Det realistiske sprog i ”To kilometer” gør, at personerne føles genkendelige og hverdagsagtige. De er ikke eventyrlige figurer eller helte. De er bare almindelige menneske...