Personkarakteristik

Hovedpersonen

Jegfortælleren er novellens hovedperson, og vi møder hende allerede i første sætning. Vi møder også hendes kæreste Anders, som er novellens anden vigtige person: ”Fredag nat vækker jeg Anders, fordi jeg kan høre gråd ude fra gaden.” Vi får ikke nogen introduktion af de to personer, men vi fornemmer, at de er kærester eller måske gift. Det kan vi se allerede i starten, fordi vi kan se, at de bor og sover sammen.

Spørgsmålene viser mistro

Hovedpersonen stiller mange spørgsmål, da Anders kommer tilbage til lejligheden efter mødet med kvinden på gaden. Hun er ikke tilfreds med Anders’ forklaring på det, der skete. Først siger hun: ”Jeg siger, at hun må have været meget stærk, den gamle dame, eftersom hun kunne tvinge ham til at kysse sig.” Lidt senere spørger hun, hvordan damen så ud, og hun tror ikke på Anders’ svar til spørgsmålet: ”Han siger, at hun vist nok havde en grå kjole på. Havde hun ikke overtøj på, siger jeg, siden han kunne se hendes kjole.” Hun stoler altså ikke på det, han siger. Hun stiller kritiske spørgsmål i stedet for bare at godtage hans forklaring.

Hovedpersonen stiller mange spørgsmål. Det viser os, at hun ikke stoler på Anders’ forklaring på det, der skete. Vi får muligvis en forklaring på hendes mistro, da Anders foreslår, at hovedpersonen tager sin cykel og følger efter kvinden på gaden, så hun kan spørge hende om de ting, hun gerne vil vide. Herefter siger hovedpersonen:

Jeg siger til Anders, om det ikke nærmere er ham, der skal tage sin cykel og køre tværs gennem byen og to kilometer ud ad landevejen. Så kan han standse foran et gult hus og gå ind og kysse hende igen. Det må han jo stadig have meget lyst til, eftersom han kan finde på at gøre det lige for øjnene af...