Reaktioner på det senmoderne samfund

Ziehe mener, at den kulturelle frisættelse og formbarheden har stor betydning for individets liv.

Den kulturelle frisættelse har givet individet flere muligheder. Traditionerne binder ikke længere individet, men det betyder også, at individet får mere ansvar. Frisættelse rummer derfor en følelse af ambivalens. Der er flere muligheder til rådighed, men samtidig bliver det individets egen skyld, hvis det ikke formår at udnytte mulighederne til fulde.

Formbarheden er også præget af ambivalens. Formbarhed er individets tro på, at det har fuld kontrol over sit liv. Individet ser sig selv som instruktør i sit eget liv. I virkeligheden begrænses individet af samfundets idealer og af egne evner. Individet kan ikke alt, men det forventes, at man kan. Formbarheden bliver dermed en målestok: Gør jeg det godt nok? Har jeg taget den rigtige uddannelse? Har jeg de rigtige venner? Udnytter jeg mine muligheder? Hvad kan jeg gøre bedre?

Den kulturelle frisættelse og formbarheden medfører, at individet føler en stor usikkerhed i sit liv. Individet reagerer på denne usikkerhed. Ifølge Ziehe er der tre forskellige reaktioner i det senmoderne samfund: 

  1. Subjektivering, hvor individet ønsker at dele sine følelser med andre.
  2. Ontologisering, hvor individet søger regler og normer. 
  3. Potensering, hvor individet jagter intense oplevelser.

Det er forskelligt, hvordan det enkelte menneske håndterer frisættelsen og formbarheden og det samme menneske vil sandsynligvis ikke følge alle tre reaktioner. På de følgende sider forklarer vi dig de tre reaktioner. 

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind