Analyse

Faren virker selvoptaget og dominerende

Faren ringer til sin søn, da det går op for ham, hvad der er foregået. Han fortæller længe om operationen og patienten. Vi får det indtryk, at faren er typen, der godt kan lide at høre sig selv tale. Han holder også gerne lange, dramatiske pauser:

Kirurgen med diamantfingrene holder en overdrevet lang kunstpause. Han kan ikke dy sig for at forsøge at skabe yderligere spænding, som hvis han var i færd med at tiltale kollegaer, hvis motoriske evner var mindre fuldkomne. Alligevel sitrer tavsheden med hans foragt. 

Faren er vred på sin søn, men han kan alligevel ikke modstå muligheden for at levere historien på en dramatisk måde, som sætter ham selv i centrum. Han er også hurtig til at rette sig selv, da han ved en fejl kommer til at give en smule anerkendelse til kollegaernes rolle i operationen:

”Som konsekvens måtte vi … måtte jeg fremdrage tarmsystemet fra denne mands bug samt undersøge det meter for meter, i håbet om at lokalisere heroinen,” fortæller min far. 

Faren sætter sig selv i centrum i historien. Men samtidigt er han tydeligt irriteret over, at han har rodet rundt i lort med ”diamantfingrene”.