Sprog

Sproget har en kynisk og ironisk tone

Sproget i ”Sushi Sunshine” har en kynisk og ironisk tone. På en måde er novellen humoristisk, men det er en kold og afstumpet humor, som præger jegfortællerens syn på sine omgivelser. 

Den ironiske tone er særligt tydelig i jegets tanker om Misha, som han ikke har meget respekt for. Han latterliggør f.eks. hendes sympati for den anoreksiramte popstjerne:

Misha stønner nærmest i ekstase, slår hænderne patetisk sammen foran sig – skæbnefællesskabet er overvældende. 

Han ironiserer over hendes følelser. Han kan ikke tage hendes sympati alvorligt. Det virker i det hele taget, som om jegfortælleren er allergisk overfor følelsesmæssig oprigtighed. Det kommer også til udtryk i den kyniske reaktion på farens fortællin...