Argumentation og appelformer
Her finder du hjælp til at analysere og karakterisere argumentationen i ”Stop det grove sprog i DRs børneudsendelser”. Vi tager udgangspunkt i appelformerne etos, logos og patos.
At karakterisere argumentationen handler om at finde ud af, hvordan artiklens modtagere bliver overbevist om synspunkterne. Det virker overbevisende på modtagerne, når man taler til etos, logos og patos. Derfor kan man karakterisere argumentationen ved hjælp af en analyse af appelform…
...
Etos – opbygges tillid til skribenten
I artiklen er der nogle ting, som får modtagerne til at opfatte Rathje som en troværdig person. Når modtagerne får tillid til hende, så er det også mere sandsynligt, at de bliver overbevist om hendes synspunkter.
Erhverv og status opbygger troværdighed
I artiklen spiller Rathje på sin status. Hun er sprogforsker, og det gør, at modtagerne får tillid til hendes synspunkter om sprog.
Sprog er et vigtigt t…
...
Logos – taler til fornuften
Rathje taler til modtagernes fornuft med rationelle argumenter og sammenhænge. Ved at gøre det, forsøger hun at få modtagerne til at indse, at hun har ret.
Statistik taler til modtagernes fornuft
Rathje taler blandt andet til modtagernes fornuft ved at bruge fakta og statistik.
I artiklen skriver hun, at der er over ét bandeord i minuttet i Panisk Påske. Denne statistik underbygger hendes synspunkt om, at sproget er…
...
Patos – taler til følelserne
En del af argumentationen i ”Stop det grove sprog i DRs børneudsendelser” går ud på, at skribenten taler til modtagernes følelser. Det virker overbevisende, fordi vores følelser i høj grad påvirker vores holdninger.
Eksempler på hård sprogbrug chokerer modtagerne
I artiklen kommer Rathje med citater fra børneprogrammerne på DR Ultra. De viser en meget hård …
