Analyse

Der er en fast daktylisk rytme

Salmen har en fast rytme. Rytmen i et digt eller en salme kommer fra fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser. Vi kan som eksempel fremhæve rytmen i anden strofe. De trykstærke stavelser er fremhævet med fed skrift. Til højre for strofen er rytmen noteret mere formelt. En streg er en trykstærk stavelse, mens en bue er en tryksvag stavelse:

Kroner og Scepter i Demant-spill lege, – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ
    Leeg er dog ikke dend kongelig Dragt! – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – 
Tusinde Byrder i Kronerne hvege, – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ
    Tusindfold Omhu i Scepterets Magt! – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – 
        Kongernis Boe – ᴗ ᴗ – 
        Er skiøn Uroe! – ᴗ ᴗ – 
Himlen allene giør salig og froe! – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – ᴗ ᴗ – 

Vi kan se, at det samme mønster går igen gennem hele digtet. Rytmen er bygget op af den versefod, der hedder en daktyl. En daktyl består af en trykstærk stavelse og to tryksvage (– ᴗᴗ). Hele digtet består af daktyler, selvom nogle af dem er ufuldendte. 

Digtet har altså en fast daktylisk rytme. Det er med til at underbygge det sammenhængende og smukke udtryk. Derudover er den daktyliske rytme en faldende rytme. Det vil sige, at vi sænker tempoet, når vi læser.