Her får du hjælp til at analysere Thomas Kingos salme “Sorrig og Glæde de vandre til Hobe”. Den er udgivet i Aandelige Siunge-Koors Anden Part i 1681. Salmen kendes også under den alternative titel ”Dend XIV. Sang. Hver har sin Skæbne”.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, så du kan få en god start på dit arbejde med salmen. Derefter får du hjælp til de vigtigste dele af analysen, samt fortolkning og perspektivering af salmen.
Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Hvis du bruger analysehjælpen til en skriftlig opgave, så skal du huske en kildeangivelse.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Billedsproget gør abstrakte idéer nærværende og levende
Der er meget billedsprog i salmen. En af billedsprogets funktioner er at gøre salmens abstrakte idéer mere konkrete, nærværende og levende.
Det ser vi især i den første strofe. De tre første vers indeholder hver deres personificering, hvor abstrakte begreber bliver beskrevet, som om de er levnede væsner:
Sorrig og Glæde de vandre tilhaabe,
Lykke, Ulykke de ganger paa Rad,
Medgang og Modgang hin anden anraabe,
Sorg, glæde, lykke og ulykke bliver alle beskrevet, som om de er levende væsner, der sammen med hinanden. Medgang og modgang bliver beskrevet, som om de råber ad hinanden. Billedsproget gør på den måde forholdet mellem de abstrakte begreber mere konkret – salmen skaber et billede, så vi kan se forholdet mellem begreberne for os.
Ved at personificere dem understreger salmen, at fx sorgen og glæden er en del af menneskelivet. Det er, som om de vandrer omkring os, og fordi sorgen altid føler glæden...
