Podcast

Her kan du høre en podcast om salmen "Sorrig og Glæde de vandre til Hobe". Salmen er skrevet af Thomas Kingo og kende også under titlen ”Hver har sin Skæbne”. 

I Podcasten går vi i dybden med salmen og giver dig på den måde en god start på dit arbejde med den. Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion til tekstens genre og dens form

02:20 Analyse af vers 1-2

06:55 Analyse af vers 3-4

10:30 Analyse af vers 5-6

18:25 Analyse af vers 7-8

24:00 Fortolkning og tema

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

I det andet vers flytter vi os fra de store følelsesmæssige modsætninger. Her tales der om kroner og scepter, altså noget kongelig magt på Jorden. Der står et mærkeligt ord ”i Demant-spill lege” altså diamantspil. Det tager fat i forestillingen om noget, der ser storslået og prægtigt ud på Jorden, men så udvikler verset sig til at sige, at det egentlig er forgængeligt. Det ser magtfuldkomment ud på Jorden, men vil også forgå en dag. 

Kongernis Boe
    Er skiøn Uroe!

Står vi og kigger på et stort, flot kongeslot, så er det ikke bestandigt. Han viser at det ikke i sidste ende består. Vi skal dog også bemærke, at det ikke er en kritik af kongen. Kingo bemærker også her, at magten på Jorden er et stort ansvar. Det kræver ”Tusindfold Omhu” at udøve magt. 

Så samtidigt roser han kongen for at påtage sig det ansvar og den burde det er. Men han minder også om, at selv kongen ligger under for den guddommelige magt. Det hænger også sammen med, at Kingo var en tilhænger af kongen og enevælden, så han vil aldrig kritisere kongen, selvom han også får sagt, at kongens magt trods alt ikke kan måle sig med Guds.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind