På de næste sider får du hjælp til at analysere “Som en sommerdag”. Novellen er skrevet af Vibeke Grønfeldt og udkom i 2021 i samlingen Pludselig her. Øjebliksbilleder.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Slutningen er åben
Det er først til sidst i novellen, at det går op for læseren, hvorfor drengene ikke bor hjemme. Faren er rasende over uheldet med bilen og ignorerer dem. Han lyder generelt til at være meget streng, og han og moren skændes. Alligevel har Karl hjemve:
Hvor vil Karl gerne hjem. I morgen tidlig kører han hjem, om han så bliver slået ihjel. Om Hans vil med eller ej. Hvis der er noget at komme hjem til. Deres søster og mor, som altid tænkte på at stikke af, er der måske ikke længere. Måske er lugten inden for døren væk, væguret, ujævnheden i muren, lyset over køkkenbordet. Måske er slidmærkerne i gulvet, som han savner, og sengene og dynen og lampen væk.
Det lyder umiddelbart lidt sjovt, at Karl savner slidmærkerne i gulvet, men de er et godt billede på noget, som man kender ud og ind. Det hjemlige og velkendte og derfor trygge gamle liv, som Karl savner. Næste morgen er han dog ved bedre mod:
Da lyset fra huller i taget, luger, sprækker og porte igen begynder at tegne lade, bjælker og tag, konstruktionen, kasserne, de efterladte maskiner og apparater, gamle cykler, menneskers ting og deres egne knallerter, Kymeoen, Apriliaen, ser det hele anderledes ud.
Man kan sige, at med morgenlyset får Karl øje på mulighederne igen, ikke mindst repræsenteret ved knallerterne. Måske er det sådan, deres liv skal se ud nu? Men slutningen er åben. Vi ved ikke, hvordan det går, og om de nogensinde kommer hjem igen.
