Podcast

Her kan du lytte til vores podcast om Vibeke Grønfeldts novelle ”Som en sommerdag”. I podcasten får du hjælp til at analysere, fortolke og perspektivere novellen.

Du kan høre mere om dette:

00:00 Intro til novellen

00:55 Komposition og genretræk

04:10 Fortælleteknik

06:1o Personer og miljø

12:55 Sproglige virkemidler

21:35 Fortolkning og perspektivering

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om ”Som en sommerdag”, som er en novelle af Vibeke Grønfeldt fra 2021, og det er Michael og Kasper, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, kan du ikke lige kort opridse for os, hvad vi har at gøre med her? 

Jo, det er jo historien om to brødre - to unge drenge, som tilbringer en sommer sammen væk fra deres hjem, hvor de ernærer sig ved deres tekniske snilde, og de er enormt glade for at køre på knallert og så videre. 

Det går så op for én, efterhånden som novellen skrider frem, at der er en brutal baggrund for, hvorfor de i virkeligheden er mere eller mindre flygtet eller blevet smidt ud hjemmefra. Det er sådan lidt i det uvisse. Men de smadrede farens bil og lemlæstede en mand, så de kan ikke vende hjem. Så det er en beskrivelse af den her sommer.

Skal vi tale lidt om, hvordan kompositionen er i den her novelle? 

Ja, det er jo ikke, fordi der er én stor begivenhed, som det leder frem til som et vendepunkt. Den afgørende begivenhed ligger før begyndelsen, og det er først til sidst, vi får antydet, hvad det drejer sig om. Det er nemlig det, de gør med farens bil og den her mand. Det kan vi komme tilbage til. Men ellers er det, som om den er bygget op, så vi følger dem hen over sommeren.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind