Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “SKRÅT OP”. Digtet er skrevet af Michael Strunge og udkom i 1980 i digtsamlingen Skrigerne.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har brug for mere hjælp til at analysere teksten, kan det være en god idé at bruge vores guide til at analysere digte. Det kan give dig yderligere vejledning til at forstå og analysere digtet på en nem og overskuelig måde.

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtet bevæger sig mellem fortid og nutid

Digtets tre strofer er alle bygget op omkring en bevægelse mellem fortiden og nutiden. Jeget beskriver, hvordan hippiegenerationen var i 1967. Det bliver modstillet, hvordan hippiegenerationen er i digtets nutid, som er ti år senere, altså i 1977. 

I SYVOGTRES: BLOMSTER I HÅRET
I DAG: FED LØN HELE ÅRET

Bevægelsen fra fortiden til nutiden viser, hvordan hippierne har forrådt deres idealer. Engang var de oprørske kapitalismekritikere. Nu er de blevet småborgerlige hyklere, som lever fedt af det samfund, som de påstår at kritisere. Jeget synes, at hippiernes værdier var naive og verdensfjerne fra begyndelsen. Det er tydeligt i sidste strofe:

FOR TI ÅR SIDEN: NAIVE BLOMSTER PER VERS
MEN KÆRLIGHED OG FRED – I NITTENSYVOGHALVFJERDS!?
NEJ, DET’ HAD OG KRIG, OG ALTING SIDDER PÅ TVÆRS. 

’Peace, love and understanding’ var naivt allerede i 1967, men i 1977 virker det provokerende verdensfjernt. Hippiernes modkultur er blevet erstattet af punkbevægelsen, som i stedet taler om, at der er ’no future’. Hippiernes optimisme er blevet erstattet af punkernes desillusion.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind