Podcast

Her kan du høre en podcast om Michael Strunges digt ”SKRÅT OP”. Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke digtet.

Vi går i dybden med digtet, så du kan få en god start på dit arbejde med det. Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion til digtet og komposition

01:10 Analyse af strofe 1

02:30 Analyse af strofe 2

06:30 Analyse af strofe 3

11:00 Fortolkning og perspektivering

Du lytter til Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie) og Line (cand.mag i Dansk og Engelsk), som er redaktører i Dansk på Studienet. Signe er vært på podcasten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om ”SKRÅT OP” som er et digt af Michael Strunge fra 1980. Det er Kasper og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Kasper, hvad er det for et digt, vi har at gøre med her? 

Det er et lille overskueligt, men egentlig ret voldsomt digt. Det er jo signaleret af titlen, og også det at teksten er sat med versaler, altså store bogstaver. Der er jo mange af Strunges tidlige digte, som han satte op på den måde, fordi han på den måde ligesom råber sin lyrik ud. Og det kendetegner også hele digtet her. 

Det er helt kort sagt et opgør med hippiebevægelsen og de såkaldte blomsterbørn, altså tilbage fra slutningen af tresserne, som havde deres storhedstid der, til fordel for der, hvor Strunge står, for han jo bare står og siger ”SKRÅT OP” som del af den tidlige punkbevægelse. 

Rent formelt, så er det jo et lille kort digt delt i tre strofer af henholdsvis fem, syv og ni verslinjer.  Der er en del rim, faktisk. Det er lidt usædvanligt for Strunge. Nogle af dem er sådan rigtigt stavelsesrim og andre er bare sådan lidt rimagtige.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind