I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”SKRÅT OP” af Michael Strunge. Digtet er udgivet i digtsamlingen Skrigerne fra 1980. Digtet er et opgør med 68-generationen, udformet som et brøl fra punk-generationen.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig på rette vej med digtet. Derefter gennemgår vi de vigtigste elementer af analysen, og du får også hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.
Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Analysehjælpen er perfekt til dig, der skal skrive en opgave eller et holde et oplæg om digtet. Du kan også bruge den til at være ekstra godt forberedt til timerne.
Her kan du se vores generelle råd om at bruge analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Punkerne
Det lyriske jeg i "SKRÅT OP" er ung i slutningen af 1970’erne. Jeget har et dystert og desillusioneret syn på fremtiden - og på nutiden, for den sags skyld. Jeget udtrykker sin pessimisme på en bevidst grim og provokerende måde. I den forstand er jeget en typisk repræsentant for tidens punkbevægelse.
Jeget vrisser af hippiegeneration i et groft og vulgært sprog. Digtet råber ”REND MIG” og ”SKRÅT OP” efter hippierne, som ikke længere lever efter deres egne samfundskritiske idealer. En del af hippierne er i stedet kravlet til tops i det samfund, de engang kritiserede, men uden at forandre samfundet. Jeget håner også hippiernes tro på, at verden kan forbedres. Alle de smukke ord er ”NAIVE BLOMSTER PER VERS”. Jeget siger næsten, at naiviteten er pervers.
Punkerne protesterer på mange måde mod de samme ting i det etablerede samfund, som hippierne protesterede imod: kapitalismen, materialismen, uligheden og de firkantede normer. Men hvor hippierne havde en vision om et bedre samfund, er punkerne nihilister – det vil sige, at de ikke tror på noget som helst.
