Komposition

”Skibsdrengens fortælling” er komponeret som et lineært forløb med enkelte spring i tid. Vi gennemgår de vigtigste steder i fortællingen. Teksten starter med en præsentation, som giver læseren en introduktion til miljøet og hovedpersonen. Vendepunktet finder vi, da Simon dræber Ivan. Det er et meget dramatisk vendepunkt, som gør teksten overraskende og spændende. Slutningen er lukket i den forstand, at vi ved, at Simon overlever. Dermed er tekstens vigtigste problemstilling løst. Vi får dog ikke at vide, hvad der senere sker med Simon. Det betyder, at der er nogle løse ender i handlingen. På den måde er slutningen også åben.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

Handlingen i ”Skibsdrengens fortælling” forløber tidsmæssigt lineært. Der er spring i tid, men de bliver redegjort for, og de går kun kronologisk fremad. Det største spring sker mellem den indledende scene med vandrefalken og Simons besøg i Bodø: ”Da ”Charlotte” kom hjem igen, afmønstrede Simon og tog Hyre paa et andet Skib. To Aar efter var han Letmatros paa Skonnerten ”Hebe”, som laa for Anker ved Bodø”.

Selvom handlingen springer i tid og sted, får vi altså at vide, hvor og hvornår vi befinder os i forhold til det foregående. Alle vigtige begivenheder er også med i teksten. Vi møder Simon som helt ung skibsdreng og følger ham senere i overgangen fra barn til voksen.

Virkning

Det lineære handlingsforløb betyder, at det er nemt at følge udviklingen i Simons liv. Vi kan også se begivenhedernes sammenhæng og betydning...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind